Bremseklodser cykel

top besked

Anbefalede bremseklodser

Point bremsesko
Point Bremsesko
closeup Bike Atittude bremsesko
Bike Attitude Bremsesko

 

Jeg har testet to forskellige bremseklodser som passer både til citybikes, mountainbikes og nogle racercykler.

Undgå at købe de forkerte klodser og se hvordan du skifter dem.

Hvilken du skal vælge er helt op til dig – uanset så er forbedringen helt tydelig – med en reducering fra 16 til 6 meter – baseret på gamle slidte bremseklodser:

Her er hvad du får:

  • De forskellige typer af bremseklodser til cykel
  • Vurdering af forskellem på bremseklodser til 15 kr. og 39 kr.
  • Guide til skift af bremseklodser / montering af bremseklodser
  • Videotest – før og efter udskiftning af bremsesko
  • Guide til valg af den rigtige bremseklods

Baggrund for de nye bremseklodser

En alt for lang bremseafstand gjorde det decideret uforsvarligt at køre med gamle klodser – særligt på bagbremsen.

Ydermere var de slidt skævt grundet alt for lang tid mellem justering.

Det er vitterligt en omkostning på under 100 kr. inklusiv fragt og maksimalt ½ times arbejde – for at du – ligesom jeg er sikker på at bremse på kort afstand.

Hvilken bremseklods? – de forskellige typer

I fagsprog kaldes bremseklodserne til din cykel for bremsesko. 

Der er flere forskellige modeller. Dem jeg har taget udgangspunkt i er de såkaldte V-bremser – altså dem hvor to bremseklodser sidder og trykker ind på fælgen for at bremse cyklen.

Der findes også skivebremser, rullebremse og den klassiske fodbremse.

Ud over over den rigtige type bremse skal du også sikre dig at den passer til dit hjul.

Langt de fleste cykler kører med 28″ tommer hjul – også kaldet 700C hjul.

Det er typisk citybikes og racercykler.  

Disse kan køre med den bredeste type bremseklodser på 72mm. Jo bredere en bremseklods – des mere af bremseklodsen kan ramme fælgen og dermed burde du få en bedre bremseevne.

Forskellen på billige og dyre bremseklodser

Jeg bestilte to forskellige typer bremser hos cykelpartner. Deres billigste model og en “dyr” – for ligesom at få en fornemmelse af forskellen mellem de 2 typer.

Her de to modeller jeg bestilte – og brugernes feedback:

Først dem fra Point (de billige til ca. 14 kroner):

Point bremsesko

point bremsesko test

Dem fra Bike Attitude (de dyre til ca. 39 kr):

Bike Attitude bremsesko

bike attitude bremsesko test

Point bremseskoene er en anelse kortere end dem fra Bike Attitude (2mm).

På trods af der kun er 25 kr. forskel – mærker du med det samme forskellen i kvalitet på produktet og den vejledning som der følger med.

De billigste er i en plastikpose uden vejledning – de “dyre” er hæftet på et stykke pap med instruktion.

Du kan se samtlige bremsesko hos cykelpartner her>>

Bremseklodser fra Point: 

Point bremsesko enkel

Bremseklodserne og materialet virker fantastisk til en pris på 14 kr.

Det er utroligt at det kan sælges med avance til den pris.

Selv skruerne lader til at være rustfri – hvilket er mere end hvad man kan sige om det, der sidder på de billigste cykler på markedet.

Den eneste anke jeg har på det er at leveringen i en plastikpose uden vejledning – virker lidt “for” cheap – og så var rækkefølgen af afstandstykker og spændeskiver ikke korrekt.

Når du har læst guiden her til rækkefølgen de skal monteres i – betyder det ikke noget, og du kan jo også se hvordan de gamle sidder – men for den urutinerede kan man komme til at montere det forkert.

Bremseklodserne fra Bike Attitude:

closeup Bike Atittude bremsesko

Det første du lægger mærke til er forskellen på gummibelægningen.

Det her er “rigtig” gummi.

Den føles blød og der er detaljer i gummiet, som (måske) tager højde for skiftende vejrforhold.

Du får en fin monteringsguide med på bagsiden og fin kvalitet af skruer. Min bekymring ved disse bremseklodser kan være holdbarheden.

I og med at gummiet føles blødere – vil det formentlig også slides hurtigere – og selvom prisen på 40 kr. ikke er afskrækkende – så vil det heller ikke være sjovt at skulle skifte klodser hvert ½ år.

Guide til skift af bremseklodser / montering af bremseklodser

Det skal du bruge:

  • En umbraconøgle i den rigtige størrelse
  • Stjerneskruetrækker
  • Fingerkræfter eller en tang til at finjustere bremsen
  • Lidt tålmodig til justering af bremserne

Trin 0 – Tjek om fælgen kører lige og dit bremsekabel er i orden

Dette er egentlig ikke en del af det at skifte bremseklodser – men alligevel væsentligt.

Fordi:

Hvis ikke din fælg drejer rundt uden at svinge fra side til side – er det stort set umuligt at få både gamle eller nye bremseklodser til at fungere ordentligt.

En anelse slør kan gå – men det er bedst hvis det kører helt lige. Endnu værre hvis det kører “op og ned” – her skal du have et cykelværksted på.

Måden du ser det på er ved at stå foran hjulet og kigge ned langs en bremsklods eller forgaflen og hermed kan du se om det kører lige.

Tjek også dit bremsekabel.

Det skal være uden skader og skal når du bruger bremsen være fuldstændig ubesværet i at “gå frem og tilbage”. Hvis ikke det gør dette – så skift også bremsekablet.

Trin 1 – Afmontering af de gamle bremseklodser

Start med at løsne skruen, der holder bremsekablet. Hermed bliver “bremsearmene” frigivet, så du bedre kan komme til at skifte bremseklodserne.

løsn bremsekablet

Trin 2 – Afmonter bremseklodserne

Afmonter de gamle klodser med unbraconøglen. Læg gerne mærke til rækkefølgen på afstandstykker og spændeskiver.

løsn den gamle bremseklods

Trin 3 – Sæt de nye klodser på

Monter de nye klodser. Kom evt. en smule cykelolie på skruerne, så de nemmere kan løses om nogle år når du skal have skiftet klodser igen.

Det er vigtigt at klodserne rammer fælgen så jævnt som muligt – uden at ramme dækket.

Du tager én side ad gangen. Monter skruerne og stram derefter let. Tjek hvordan de rammer på fælgen og stram herefter helt til efter en evt. finjustering.

sæt den nye bremseklods på

Se evt. videoen.

Trin 4- Justering af bremseklodser

Skru fingerskruen ved bremserne næsten helt ind.

Fingerskrue ved styr bremse

Tag herefter og monter bremsekablet, således at bremserne sidder 1-2mm fra fælgen.

Forsøg at kør hjulet rundt. Hvis det kører fint rundt, bremsekablet maksimalt går halvejs “i bund” og begge bremser rammer fælgen samtidigt (hver side af fælgen) – så er det klaret.

Hvis det støder på skal du løsne kablet lidt, hvis det er for slapt kan du evt. finjustere med fingerskruen (skrues ud ad).

Hvis ikke begge sider rammer samtidig skal du på den side, der rammer først – spænde skruen nederst på bremsearmen. Herved tvinger du den til at kommer lidt længere ud og dermed er den længere tid om at ramme fælgen.

Bremseklodser cykel test – se video!

Dette er klart det mest interessante – for hvor stor er effekten egentlig?

Lad os først kigge på forskellen mellem de gamle klodser og de nye:

ny vs gammel bremseklods

Ja – nedslidte – det er de – dog ikke over “maksimalt slid” grænse indikatoren. Bremse var strammet til men bremseeffekten udeblev stort set.

Før udskiftning af bremsesko

Se resultatet før – resultatet er kun med bagbremsen aktiveret – hastigheden er den maksimale for en el-cykel – 25 km/t.

Langt over 16 meter! Jeg var nødsaget til at bruge forbremsen og fødder til sidst for ikke at ramme ind i væggen. Det er uforsvarligt at køre med, især med et barnesæde bagpå!

Efter udskiftning af bremsesko

Hvad så med de nye bremser sat på og justeret til?

Under 6 meter – og dermed under halvdelen af afstanden i forhold til tidligere – og en klar fornemmelse af at “nu bremses der”. Det gør altså en væsentlig forskel. Videoen er optaget med Bike Attitude bremseklodserne monteret.

Guide til valg af den rigtige bremseklods

Jeg har testet 2 modeller:

bike attitude vs point

Point 70 mm og Bike Attitude 72mm.

De passer til langt de fleste citybikes, el-cykler, “mormor” cykler, mountainbikes samt nogle racercykler.

Men hvad hvis du vil være helt sikker?

Mål de gamle bremseklodser (gummiet fra den ene til den anden side) – og se på monteringsformen.

Herefter søger du i udvalget her>>

^Sørg for at finde nogenlunde den samme form både i montering og pasform.

Giver det mening? – hvis ikke så skriv gerne en kommentar nedenfor – så hjælper jeg gerne videre!

Køb de testede bremseklodser her>>

Ofte spillede spørgsmål om bremseklodser

  • Hvilke bremseklodser er bedst?

    I vores test med Bike Attitude og Point var Bike Attitude bedst i test

  • Hvordan skifter jeg bremseklodser?
    Ved hælp kan en unbraconøgle kan du selv skifte bremseklodser. Læs eller se video for hvordan

  • Hvad koster det at skifte bremseklodser?
    Det koster fra 14 kr. at skifte bremseklodser. Det er én af de opgaver, der kan svare sig at gøre selv!

Relevante Artikler:

Punkterfri dæk til ladcykel

Punkterfri dæk til ladcykel

Hvis du nogensinde har prøvet at stå med et punkteret dæk på din ladcykel - så ved du hvor frustrerende det er...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *