Kalkfjerner test – Er Cillit Bang eller Ajax bedst til rengøring af bad?

top besked

 

Du kender det godt. Der skal gøres rent – og det skal være effektivt.

Men hvad fjerner kalken bedst?

rengøringsprodukter mod kalk

Jeg har testet produkter fra Cillit Bang, Ajax, Danlind og MinusKalk.

Jeg skal nok fortælle den bedste – men først:

De 5 vigtige råd til at fjerne kalk

Når du skal fjerne kalk er der 5 vigtige råd som du bør følge:

  1. Benyt aldrig en overflade, der er hårdere end det du rengør (forklaring følger)
  2. Husk handsker
  3. Benyt mindst muligt rengøringsmiddel
  4. Vælg det bedste produkt til opgaven
  5. Tid

Overfladen

Du bør aldrig bruge et materiale at rengøre med som er hårdere en det du rengør. Bruger du eksempelvis den hårde (grønne) side af en svamp når du rengører vinduer, spejl eller armaturer – så vil du få små ridser på dit udstyr som – ud over det kosmetiske – også vil gøre det endnu lettere for nyt kalk at sætte sig. Lad i stedet rengøringsmidlet arbejde og brug den bløde side af svampen eller en klud – afhængig af materialet du skal rengøring.

Vær særligt opmærksom på overfladen på materialet du skal rengøre. Visse materialer såsom terrazzo og marmor tåler ikke stærk syre (de bliver matte) – så her skal du være særligt opmærksom i forhold til at bruge de testede midler.

Er du i tvivl om overfladen kan tåle det – så start et ikke synligt sted og test af først.

Husk handsker

Når du benytter afkalkningsmidler – så er de som regel skrappe i form af at være enten base eller syrebaseret. Jo mere effektive de er mod kalk – jo skrappere er de som regel også ved din hud og hænder. Sørg derfor for at købe nogle gode rengøringshandsker, så du er sikker på at dine hænder ikke kommer til at svie.

Benyt mindst muligt rengøringsmiddel

Langt de fleste produkter er ikke sunde for vores grundvand. Sørg derfor for at benytte mindst muligt. Visse produkter er svanemærket og skåner miljøet bedre. Vær dog opmærksom på om de er effektive samt hvor store mængder, der skal benyttes for at nå i mål. Det nytter ikke noget hvis du skal bruge 5 gange så meget for at få gjort rent frem for  marginalt mere miljøbelastende rengøringsprodukter.

Vælg det bedste produkt til opgaven

Min test tager udgangspunkt i at fjerne kalk fra et godt tilkalket brusearmatur. Til daglig rengøring vil produkter som Kalk Væk Stærk afkalker og MinusKalk stærk afkalker være for stærke i ufortyndet form. Så benyt det enten i en mildere opløsning ved at fortynde med vand eller benyt andre produkter i stedet.

Tid

Især inden for rengøring – læger tid alle sår. Giv produkterne tid til at arbejde. Særligt stærkt tilkalkede toiletter har behov for at kunne stå i flere timer for at kunne få fjernet flager af kalk. Har du ikke tålmodighed nok vil du komme til at skrubbe for hårdt med risiko for at ridse det du skal arbejde med.

Produkttest – Kalk Væk vs MinuKalk vs Cillit Bang vs Ajax

Alle 4 producenter/produkter er nogle du vil kunne få i dit lokale supermarked – f.eks. Føtex og Kvickly.

Jeg har linet dem op her:

rengøringsprodukter mod kalk

Produkttesten er på ingen måde videnskabelig – og tager heller ikke højde for den kemiske sammensætning i produkterne.

Det er værd at bemærke at jeg sammenligner de koncentrerede produkter (Kalk Væk og MinusKalk) med “Ready to Use” produkter som Cillit Bang og Ajax.

Det er 2 forskellige produktgrupper.

Cillit Bang og Ajax er ikke ligeså stærke og dermed minimerer du også risikoen for at fejldosere og beskadige toilet, fliser og emalje badekar ved brug af Cillit Bang og Ajax frem for Kalk Væk. Du har formentlig også en tendens til en mindre miljøpåvirkning, forudsat du bruger samme mængder af midlet til rengøring.

Når det der sagt er jeg en forbruger som dig – og interesseret i at få løst opgaven hurtigt, flot og effektivt.

Jeg har benyttet et godt tilkalket brusearmatur – som ikke har været rengjort i 3 uger:

tilkalket armatur ny

Armaturet er (helt naturligt) mere tilkalket i den side hvor det varme vand kommer ind kontra den side hvor det kolde vand går ind.

På forhånd har jeg haft en idé om hvilke rengøringsmidler, der ville være mest effektive – og derfor sikret mig at det ikke er til ulempe at det mest effektive får den letteste flade (ved det kolde vand).

Testen er foretaget ved at følge den brugsanvisning (hvis nogen), der er tilgængelig på flasken.

Efter påføring er der tørret af, således at rengøringsmiddelerne ikke bliver blandet og der benyttes et nyt stykke skuresvamp til hvert stykke (den bløde side).

Testresultat – Cillit Bang Active Power skum

cillit bang power foam

Cillit Bang Active Foam er ikke dedikeret til kalk – men til sæberester – og derfor har den det også svært i testen med tilkalket brusearmatur.

Det er måske lidt unfair at have den med i testen – men er egentlig købt, da jeg troede den også var god til kalk i badet.

Cillit Bang skum skal påføres og have lov til at virke i 2-3 minutter inden der skylles efter. Det ser imponerende ud når det påføres og jeg har fornemmelsen af at det trænger godt i dybden.

Selv ved at påføre ekstra og “skrubbe efter” har Cillit Bang skum svært ved at tage mere end det overfladiske kalk. Uden at vide hvor miljøskadeligt det er – er min erfaring også at du kommer til at bruge mere når du bruger skum frem for en sprayflaske.

Den er tiltænkt hyppigere rengøring og sæberester.

Det dur i hvert fald ikke til en hovedrengøring og er den dårligste i test til kalkfjerning.

Se video af resultatet her:

Testresultat – Ajax Easy Rinse Bathroom

ajax easy rinse bathroom

Dette burde efter min mening være produktet som Ajax har som er dedikeret til badeværelses rengøring – herunder armaturer.

Det reklameres som “spray på og tør af” – det kan jeg godt afsløre det ikke er i praksis. Faktisk er deres universal rengøring efter min mening tæt på ligeså (lidt) effektiv.

Der er ingen tvivl om at det virker – men det kommer slet ikke i dybden som Cillit Bangs spray eller Kalk Væk/MinusKalk. Jeg ville dog ikke have problemer med at bruge det hvis du gør rent hver 2-3 dag – og det dufter friskt.

Se video af AJAX Easy Rinse Bathroom her:

Testresultat – Cillit Bang Kalk & Snavs

cillit bang kalk og snavs

Cillit Bang Kalk & Snavs er effektivt.

Punktum.

Jeg har ikke haft mulighed for også at teste hvor “rent” produkterne gør – men udelukkende fokuseret på kalk. Jeg kunne dog forestille mig – og det er kun en antagelse – at Cillit Bang fjerner bakterier bedre en det dedikerede antikalk middel Kalk Væk stærk afkalker.

Når det er sagt så har Cillit Bang svært ved de stærkt tilkalkede overfalder. Her skal du formentlig køre over 2 gange. Som du kan se på videoen bliver langt det meste kalk taget på under 5-10 sekunder, men den efterlader altså en meget svag hinde af resterende kalk. Det vil formentlig løses ved at tage en tur mere – men det er altså kun Kalk Væk i koncentreret form, der tager det helt rent i første hug.

Cillit Bang er med parfume – og dufter ligesom Ajax – som om det bliver rent.

Køb det i din lokale butik eller online her>>

Se video af Cillit Bank Kalk & Snavs her:

https://youtu.be/0nNKugqI1uU

Find Cillit Bang billigt her:

 

Testresultat – Kalk Væk Stærk Afkalker og MinusKalk Stærk afkalker

Kalk Væk:

MinusKalk stærk afkalker

MinusKalk Stærk Afkalker

MinusKalk Stærk Afkalker

TESTVINDERE!!!

Kalk Væk stærk afkalker og MinusKalk stærk afkalker  tager fat med det samme!

De er benyttet i ufortyndet form.

De er klart de mest effektive midler og du skal ikke køre over den samme flade mange gange før kalken er væk. Skulle du opleve at noget er særligt genstridigt – så tag lidt ekstra på svampen og “Vupti” – kalken er væk! Har du været lidt for længe om at få gjort dine fliser og fuger rene – er der ingen vej uden om dette – til gengæld behøver du ikke afsætte timer til at få rengjort dit badeværelse.

I videoen med Kalk Væk vil du se nogle kalkrester som den ikke tager. Det er kalkrester i skruen på armaturet.  De er opbygget over flere år, der aldrig er blevet rengjort i dybden. De er derfor ikke taget med i bedømmelsen af midlernes virkning.

Da midlerne er ufortyndet er det en god idé at teste det på et område hvor det ikke er synligt – i tilfælde af at der skulle opstå syreskader.

Se video med Kalk Væk her (fejlskiltet med MinusKalk stærk afkalker):

Se video med MinusKalk stærk afkalker her (optaget ca. 1 uge efter de andre produkter):

Der er parfume i begge produkter – men de dufter ikke friske på samme måde som Ajax og Cillit Bang.

Som en sidenote – så holder sådanne en 1 liters flaske over 1 år hos mig – med rengøring hver 2. uge. Så samlet set tror jeg ikke det er en væsentlig miljøpåvirkning.

Guide til rengøring af badeværelse

Denne test har taget udgangspunkt i rengøring af armaturet. Du kan dog sagtens bruge alle midlerne til resten af badeværelset.

Der hvor det giver mening er:

  • Bruseområdet (fliser + armatur)
  • Håndvask+armatur
  • Toilettet

Du skal derimod være forsigtig med brug i badekar og skal ikke benytte dem på f.eks. træoverflader, spejlet eller skabe på dit badeværelse. Her anbefaler jeg i stedet en en opvredet karklud med opvaskemiddel.

Rengøring af badeværelse – Bruseområdet med fliser og armatur

Her kan du bruge midlerne ufortyndet. Du skal huske at gøre fugerne våde med vand først samt skylle efter med vand efter rengøringen – da fugerne mellem fliserne ikke tåler den hårde syre særligt godt. Er du i tvivl om dine fliser tåler syre – så test et ikke synligt sted først!

Som eksempel kan du se et glasbyggesten før og efter rengøring med Kalk Væk:

Før:

Tilkalket glasbyggesten

Efter:

Rengjort glasbyggesten

LÆS OGSÅ: Sådan fjerner du skimmelsvamp på dine fuger

På armaturet bør du benytte den bløde side af svampen – hvorimod du sagtens kan bruge den grove side på dine fliser – uden at de bliver ridset. Er du i tvivl – så start et sted hvor resultatet ikke let kan ses.

Rengøring af badeværelse – Håndvask

Her kan du med fordel også bruge midlerne ufortyndet i langt de fleste tilfælde. Det mest genstridige er som regel bundproppen (bundventilen) i din håndvask.

Prøv at modstå fristelsen til at bruge den grove side af svampen. Med tiden vil overfladen blive ridset væk på bundproppen. Er det allerede sket – kan du få en ny skinnende en til din håndvask her>>

Se her den tilkalkede håndvask:

Beskidt håndvask med kalk

Rengjort håndvask med Kalk Væk:

Rengjort håndvask

Rengøring af badeværelse – Toilet

Her kan du med fordel bruge de samme midler.

LÆS OGSÅ: Sådan fjerner du kalk og gule render i toilettet

Slut af med toilettet hvis du benytter den samme svamp igennem hele processen.

Du kan også benytte midler dedikeret til toilettet. De kan som regel bedre “skydes op under kanten” – og dermed tage kalken på nogle af de skjulte steder.

Opsummering – Disse produkter er bedst i test

Her ser du det samlede resultat:

kalk fjernet test

Så er testvinderen Cilllit Bang eller Ajax?

Ingen af dem – de mindre markedsførte Kalk Væk og MinusKalk stærke afkalker er stærkere til kalk.

Det er svært at se på billedet – men der er fortsat små kalkaflejringer i feltet med Cillit Bang Kalk & Snavs.

Ved Ajax Easy Rinse Bathroom er der en del tilbage og Cillit Bang Active Foam er på ingen måde beregnet til stærkt tilkalket armaturer.

Her resultatet på video :-):

Min rangering er derfor:

  1. Kalk Væk Stærk afkalker / MinusKalk Stærk Afkalker
  2. Cillit Bang Kalk & Snavs
  3. Ajax Easy Rinse Bathroom
  4. Cillit Bang Active Power Foam

Til daglig rengøring vil du sagtens kunne benytte de mindre effektive midler eller du vil kunne benytte Kalk Væk / MinusKalk blandet op med vand (f.eks. 1 del Kalk Væk og 4 dele vand).

Husk at vær særligt opmærksom på om overfladerne kan tåle midlerne – gerne ved at benytte dem et ikke synligt sted først.

Har du selv tips & tricks du gerne vil dele – så kommenter meget gerne nedenfor!

Opsummering
Kalkfjerner Test
Emne:
Kalkfjerner Test
Opsummering:
Hvilket rengøringsmiddel er bedst til at fjerne kalk?
Skrevet af:
Original artikel af:
Hvilken.dk
Logo:

Relevante Artikler:

Punkterfri dæk til ladcykel

Punkterfri dæk til ladcykel

Hvis du nogensinde har prøvet at stå med et punkteret dæk på din ladcykel - så ved du hvor frustrerende det er...

2 Kommentarer

  1. mia

    JEg har længe været fan af Kalk væk – men det laves ikke mere. Ved du hvem producenten er ?

    Svar
    • admin

      Hej Mia,
      På flasken henvises til Danlind

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *