Melaminsvampe er fantastiske fordi de er ekstremt nemme at have med at gøre, og effektive til at gøre rent uden yderligere kemi.
De bliver også kaldet nanosvamp eller mirakelsvampe.
Tilsæt vand til svampen – og den er klar til brug.
Indholdsfortegnelse
Jeg har testet den i 5 situationer – og selvfølgelig dokumenteret det hele med video / billeder – så du ikke er i tvivl om de faktiske resultater.
Fælles for alle metoderne er at du gør svampen våd – lidt over grænsen til fugtig, men uden at vandet løber ud af den.
Du må endelig ikke vride den – men bare trykke eller klemme vandet ud af den.
Svampen slides relativt hurtigt.
Det er helt normalt – og smides ud med dit almindelige husaffald / restaffald.
De 5 ting du kan med Mirakelsvampen
- Fjern sorte streger / kuglepen / tusch fra væg og borde
- Fjern fedt (særligt stegefedt)
- Få dine lædermøbler til at se flotte ud igen
- Rengør pletter fra din sofa
- Rengør let fastbrændte madrester
Sådan fjerner du de sorte streger på vægge og dørkarme
På væg eller dørkarme kan vælge enten at tage kun området hvor du har sorte streger, tusch eller kuglepen eller du kan vælge at tage hele vægområdet. Oftest vil du, når det er en ældre væg, kunne se at du kun har taget et lille stykke af væggen – så overvej derfor om du ikke skal tage hele vægstykket, når nu du er i gang.
Hvis du tager hele vægstykket – så forbered dig på at det er noget mere beskidt end hvad du først antager. Det kan derfor være en god idé at have 2-3 nanosvampe.
Første nanosvamp/melaminsvamp tager du og kører hele vægstykket igennem, og fjerner det lille stykke hvor du har mærker på væggen. Stykke 2 og evt. 3 bruger du til at tage hele væggen igen. For at sikre et mere ensartet resultat, kan du vælge at tørre efter med køkkenrulle.
Selve stykkerne med sort, tusch eller kuglepen, rengører du ved med let pres at føre svampen henover. Tryk ikke for hårdt, da svampen vil smuldre hurtigere.
På borde kan du som regel nøjedes med at tage præcist det stykke, der er tegnet på.
Se resultat før og efter melaminsvampen på dørkarm:
Se video med processen med melaminsvamp på dørkarm:
Sådan fjerner du fedt med melaminsvamp
Melaminsvampen er genial til fedtaflejringer. Hvor du måske tidligere har stået med en opvredet karklud og kørt 50 gange henover det samme stykker, behøver du kun at gøre det 5-10 gange med melaminsvampen. Det gør altså en forskel, når du skal tage stænkpladen, under emhætten og ovenpå dine køkkenskabe.
Tag den våde melaminsvamp og kør den med let pres henover de fedte flader. Du vil se at den “nærmest på magisk vis” tager det med sig.
Den største ulempe ved at bruge melaminsvampen til fedt er at det smuldrer svampen ret hurtigt. Regn derfor med at bruge 2-3 stykker på at få fedtet af vejen i køkkenet (selvfølgelig afhængig af hvor fedtet det er).
Se resultater før og efter her melaminsvampen til at fjerne fedt:
Se video af processen her med melaminsvampen til at fjerne fedt:
Sådan bruger du melaminsvampen på dit (imiteret) læder
Inden du går i gang – så vær sikker på at du vil gennemføre processen på hele møblet. Det er lidt ærgerligt at gå i gang og så have en stol, der på et stykke fremstår kridhvid, og på et andet stykke som et flere år gammelt møbel. En kontorstol tager ca. ½ time.
Tage den våde svamp og gnid forsigtigt over hele stolen. Der vil være områder (primært siddefladerne), der skal have en ekstra gang. Er stolen meget beskidt, vil svampen også blive det – og det kan derfor være en god idé at gå hele stolen igennem med en hel frisk melaminsvamp efterfølgende.
Se resultat før og efter ved brug af melaminsvamp på en hvid (imiteret) læderstol
Se video af processen her:
Sådan fjerner du pletter på sofaen med melaminsvamp
Melaminsvampen gør et rigtig godt stykke arbejde med at fjerne selve pletten – uden at efterlade kemikalier i den sofa som du kommer til at ligge i bagefter.
Du tager den våde nanosvamp og kører den med et let tryk hen over pletten. Afhængig af hvad det er for en plet kan den forsvinde enten hurtigt eller med lidt gnubbearbejde. I mit eksempel har jeg gjort det med en streg af kuglepen – og det ligger altså i den lidt sværere ende.
Det kan efterlade lidt farveforskelle, hvis du ikke samtidig tager resten af sofaen.
Se resultat før og efter – kuglepen på sofa:
Se en video af processen med at fjerne plet på sofaen her (bemærk at jeg benytter en “slidt” melaminsvamp – så det smuldrer lidt mere end det normalvis ville gøre:
Sådan rengør du (let) fastbrændte madrester
Lad det være sagt med det samme. Er tingene brændt helt fast – så lad det i stedet stå i blød i nogle timer.
Er det blot lettere fastbrændt – er melaminsvampen rigtig god til at fjerne det fastbrændte.
Du tager blot den våde svampe og kører henover over fastbrændte. Her kan det være nødvendigt med et lidt hårdere pres. Jo hårdere du presser, des hårdere vil du dog slide svampen op. Mit eksempel er med en meget lille rest af fastbrændte rester.
Se her resultat før og efter ved fastbrændte madrester:
Se video af processen her:
Værd at vide om melaminsvampe
Melaminsvampe findes i forskellige kvaliteter.
Jo mere komprimeret materialet er, des mere holdbare og des dyrere er de. Du skal ikke tilsætte andet end vand.
Er melaminsvampe farlige?
Jeg kender ikke kompositionen og kan derfor ikke uddybe.
Men:
I og med du kan købe dem i Danmark tænker jeg ikke at du går helt galt i byen hvis du køber gennem en dansk leverandør.
Her skal du købe melaminsvampe
Sørg for at købe et sted med en fornuftig kvalitet og pris.
Batteribyen har god pris på en pakke med 10 stk. med billig fragt!>>
Det kan du ikke bruge den til
Pas på med at bruge dem på lakerede flader.
Generelt set bør du første gang du bruger dem på noget – gøre det et sted hvor det ikke er synligt.
Har du andre brugstips?
Så skriv dem nedenfor – på forhånd tak!





De er også rigtig gode til at rengøre kanten af en hvid sål på sko.
Enig!
Jeg har prøvet ar fjerne en tør,men ikke gammel blodplet , det lykkedes ikke helt men den blev svagere. Kunne ligeså godt have brug et hvilket som helst andet produkt.
Hej Annette,
Tak for din kommentar!