Indholdsfortegnelse
At fjerne almindelig kalk i toilettet er rimelig ligetil. Køb enhver toiletrens og lad det sidde et kvarters tid – tør af med toiletbørsten – done deal ?
Når det kommer til de mere genstridige ting troede jeg egentlig jeg havde fundet det gyldne middel til svær kalk – minuskalk stærk afkalker – men den var altså ikke noget der kunne tage de gule / brune streger eller kalkrande som mit toilet af en eller anden årsag trods regelmæssig rengøring er helt vild med at producere.
Jeg troede i første omgang det var en form for rust i toilettet – men har lidt svært ved at se hvordan rust kan komme når der umiddelbart kun er vand og porcelæn at gøre godt med i toiletkummen…
Okker i vandet er årsag til de svære misfarvninger
Okker er en naturlig jernforbindelse og på ingen måde giftigt. ☣ – og det er dem, der skaber “rust” udseendet i cisternen.
Okker skaber nogle kraftige aflejringer som er svære at få af og det er svært at gøre noget ved.
På sigt kan elementerne i cisternen blive så kraftig tilkalket at vandet har svært ved at løbe frit.
Det betyder at toilettet kan begynde at løbe fordi svømmeren ikke kommer i korrekt position eller en pakning ikke får lukket tæt.
Sådan kan du komme misfarvningerne til livs hvis du har god tid!
Det skal du bruge:
- Eddikesyre 32% – Køb det billigt her
- 3 blade toiletpapir
- 1-2 døgn til at fjerne det
Se videoen nedenfor eller læs beskrivelsen:
- Du starter med at skylle ud. Herefter sætter du toiletpapir hen over området der er ramt. Det kan være nødvendigt at “pumpe” vandet ud af toilettet – omend det i mit tilfælde ikke var det. Tjek grundigt og forsøg at komme så langt “ind under kanten” som du kan. Ofte er der en del gemt her som man ikke kan se, men som er en god idé at få fjernet når nu du er i gang.
- Hæld nu eddikesyren ud over og lad papiret sidde natten over. Er du generet af lugten kan du indespærre det (og forøge effekten) ved at komme madfolie over kummen så luften bliver indespærret.
- Når du skal fjerne det kan du starte med at skylle ud og herefter kommer det (hvis du er heldig) af i flager og du kan benytte toiletbørsten eller en svamp til at pudse den sidste del af. Jeg måtte efter 7 timers vædning benytte en almindelig skuresvamp med lidt eddikesyre på tage det sidste med 10 minutters håndkraft – og det er stadig ikke helt perfekt.
Det kan af og til være nødvendigt at gentage processen.
Resultatet
Således kommer det endelige resultat til at se ud – forbedringen er forhåbentlig til at se? ✨
Se billigste pris på Eddikesyre ifølge PriceRunner her:
En lettere løsning – Sådan kan du komme misfarvningerne til livs hvis du vil spare tid.
Emil fra Huma, har specialiseret sig i netop okker og fjernelse af dette. Det gøres med en “toiletpakke” til toilettet. Den får du her>>
Vil du have det overstået på 20 minutter i stedet for 1-2 døgn – vil jeg anbefale dig at investere i toiletpakken fra Huma.
Her får du alt hvad du skal bruge og kan få et skinnende rent toilet for under 200 kr!
Jeg har selv testet det på mit toilet – og kan stå inde for resultatet. Se hvordan det gøres her:
Her er 5 trins processen til rengøring med toiletpakken med pumice stenen fra huma. 20 minutter senere er dit toilet næsten som nyt! ✨
- Skub vandet ned under vandspejlet
- Kom toiletrens på og lad det virke i 15 minutter, rens og skyld ud
- Kom Kalkfjerner Plus på og lad det virke et par minutter, rens og skyld ud
- Gør toiletstenen våd og skrab de steder hvor der fortsat er aflejringer
- Skyld efter med rent vand og skub “bundfald” ud med din toiletbørste
Før/Efter billede efter brug af toiletpakken fra Huma
Her er forskellen også til at se ? ✨
Rengøring af toilet i bunden
Når det kommer til bunden af dit toilet – er det sværere at komme til med f.eks. en pimpsten.
Her er det nemmeste at kommme en opvasketab i bunden af toilettet og lade den virke natten over.
Tilføj evt. en spand varmt vand – for bedre effekt.
Herefter giver du den en tur med din toiletbørste, for at hjælpe med lidt skrubbekraft.
Andre metoder til at fjerne svær kalk / okker
- Saltsyre – benyt det med ekstrem varsomhed! Godt nok tager det kalken og okkerne meget bedre en eddikesyren eller husholdningseddike – men du risikerer at det ætser sig ind i porcelænet. Derved bliver det helt rugt og du vil få meget sværere ved at vedligeholde toilettet fremadrettet.
- Citronsyre – Det virker fremragende. Du blander pulveret og med vand og dupper herefter papir i det som du sætter på de angrebne steder i toilettet. Lad også gerne dette sidde natten over – eventuelt med folie hen over toiletkummen da det godt kan lugte en del. Du kan med fordel også komme det opblandet i selve cisternen hvis du gerne vil afkalke denne for kalk.
- Glasskraber til keramiske kogeplader – Klart den hurtigste metode efter min mening. Det er dog risikabelt da du risikerer at ridse porcelænet og dermed reelt ødelægge det. Jeg har brugt det hvis jeg har haft gæster (og ikke lige fåetklaret den løbende vedligholdelse) – men foretrækker helt klart løsningen med eddikesyre.
LÆS OGSÅ: Kalkfjerner test – denne er bedst i test!
Hvordan forhindrer du det i at opstå igen?
Som udgangspunkt er det bedste middel regelmæssig rengøring. Du kan også benytte wc-tabs til at klikke på kummen – men jeg er personligt ikke fan af disse løsninger – da jeg synes de både lugter/dufter klinisk og ser grimme ud.
Har du købt toiletpakken fra Huma, har du de produkter du skal bruge til at holde dit toilet rent de næste mange måneder!
Anbefalede produkter i denne artikel
Ofte stillede spørgsmål om rengøring af toilettet
- Hvorfor kommer du den mørke rande i toilettet?
Den mørke rande kommer på grund af okker i vandet
OpsummeringEmne:Rengøring af toilet - fjern kalk og mørke randerOpsummering:Hvordan du fjerner du mørke rander ved brug af Eddikesyre eller toiletpakken fra huma.Skrevet af:AndersOriginal artikel af:Hvilken.dkLogo: - Hvordan rengører jeg hurtigst et beskidt toilet?Et svært beskidt toilet rengøres hurtigst med en pimpsten og kalkfjernerOpsummeringEmne:Rengøring af toilet - fjern kalk og mørke randerOpsummering:Hvordan du fjerner du mørke rander ved brug af Eddikesyre eller toiletpakken fra huma.Skrevet af:AndersOriginal artikel af:Hvilken.dkLogo:
Vi har kun 1 toilet i huset, så jeg tænker at det ikke er særligt optimalt at lade toilettet stå i blød om natten (når vi bruger toilettet her). Har du nogle erfaringer med sådan en toilet tryllestav her??
Hej Anne-Mette,
Jeg har ingen personlige erfaringer med toilet tryllestaven. Når/hvis du bestiller den – må du meget gerne vende retur her på siden og give dine erfaringer – så kan andre (inklusiv mig selv) få gavn af tips og tricks!
Jeg ledte egentlig efter en metode til at komme kalken i cisternen til livs da jeg netop er ude i det problem du omtaler med at toilettet nu løber.
Nogle gode bud?
Hej Sascha,
Det er som regel svømmeren eller bundventilen/udløbsventilen den er gal med.
I mit tilfælde bliver svømmeren så kalket til at den ikke kan køre “ordentligt” ned. Jeg gør det at jeg banker det størst kalk af med en skruetrækker og ellers gnider kalken af med hånden.
Jeg ved ikke om det hjælper dig på vej?
Hej.
Jeg ser lige indlægget, og må deltage.
Jeg købte en sådan svamp for to dage siden, og har gnedet genstridigt kalk væk og behandlet cisternen med et nano produkt.
Jeg har prøvet kalk væk, eddike, andre toiletrens produkter osv osv.
Det er meget længe siden mit toilet har været så Hvidt.
Jeg anbefaler den- 24,95 i Bauhaus.
Mvh Hanne
Hej Hanne, hvad er det for en svamp, du har brugt?
En opvaske tab i cistrnen hjælper med afkalkningen inden vandet kommer i kummen og letter rengøringen.
Hej Agnete,
Tak for tippet! Har du mulighed for at uddybe det lidt? Lader du den ligge i cisternen indtil den er opløst og herefter fylder kummen eller?
Hej. Jeg putter ikke opvasketabs men toilettabs i cisternen. Jeg bor godt nok i Spanien nu, men det må da være muligt at få dem derhjemme. De tabs jeg bruger holder nogle dage, de afkalker og desinficerer. Vandet bliver farvet blåt. De hjælper meget på at flyderen osv ikke bliver tilkalket, men kun tildels også på kummen. Nu har vi extremt hårdt vand her, de ville nok virke endnu bedre med lidt mindre hårdt vand.
Har prøvet tryllestav. Virker nogenlunde men det kræver hårdt arbejde.
Hej Lis,
Tak for at du tog dig tid til at kommentere. Ja – selv med tryllestav skal du nok sætte 20-25 minutter af til det – men til gengæld behøver du ikke den samme forberedelse som med eddikesyren.
Mvh Anders
Hej.
Min udfordring er ikke så meget kalk og okker på kanten af toilettet, men at det samles i bunden og ser ret så uhygiejnisk ud.
Vi bor i et område i DK med meget okker, så hvordan rengør jeg bedst i bunden af toilettet, hvor skrubben med alm rengøringsmidler ikke helt fjerner de brune belægninger (nede i vandet). Børsten gør ligesom ikke nok, og jeg vil gerne forebygge at det sætter sig fast – og ser hygiejnisk ud (såvel som at være det).
Mvh Hanne
Hej Hanne,
Du kan få dem væk med tryllestaven. Fremadrettet vil det være et spørgsmål om hyppig rengøring. Nogen gør det at de smider en opvasketab i tønden.
Mvh Anders