Nilfisk højtryksrenser test

top besked

 

 

Er du i tvivl om hvad du kan bruge din højtryksrenser til?

Så se med her – og se præcis hvordan du bruger den i forskellige scenarier. 

Jeg kommer også med HELTkonkrete anbefalinger til valg af højtryksrenser!

Nilfisk E145.4

Jeg har fået en Nilfisk højtryksrenser til test. Model E 145:

Egentlig på baggrund af nogle fliser, der var blevet godt trætte, og hvor jeg ikke kunne opnå et ordentligt resultat med traditionelle midler.

Jeg ville gerne fra dette: 

Fliser før højtryksrenser

Til dette: 

Fliser efter rengøring med højtryksrenser

Når jeg nu var engang – kunne jeg ligesågodt afsøge markedet og teste hvor god den er til andre opgaver.

Derfor får du: 

  • Gennemgang af 3 ting du kan bruge højtryksrenseren til
  • Sammenligning af højtryksrensermodeller
  • Gennemgang og test af en specifik model fra Nilfisk 

De 3 ting du kan bruge en højtryksrenser til

Der er mange flere scenarier – men her de 3 jeg testede: 

  1. Rengøring af fliser 🧱
  2. Rengøring af bil 🚗
  3. Rengøring af cykel 🚴

Rengøring af grill og rengøring af tag med højtryksrenser er også nogle af de helt oplagte brugsscenarier. 

Rengøring af fliser

Du kan godt forberede dig på en lang smøre – men hey – det er det værd 🙂

Det tager tid at skabe et godt resultat – men det er også vigtigt at gøre det korrekt.

Læs mine erfaringer og kom hurtigere til et godt resultat!

Du kan også se video af det her – hvis læsningen er for tung:

For at rengøre fliser skal du igennem følgende: 

  • Hav det rette udstyr
  • Fej fliserne rene
  • Sprøjt rensemiddel på fliserne
  • Kør med Patio Cleaneren
  • Evt. kør direkte med højtryksrenseren på særligt genstridige fliser
  • Fjern overskydende vand
  • Imprægner fliserne
  • Fej Dansand no grow ud over 

Hav det rette udstyr

Hvis du har det rette udstyr er det klart nemmere.

Her en liste over det udstyr jeg har benyttet: 

  • Nilfisk E145 høtryksrenser
  • Nilfisk Power Patio Cleaner
  • Nilfisk Super Foam skumsprayer
  • Nilfisk standard dyser (C&C Tornado PR dyse og C&C Powerspeed dyse)
  • Nilfisk Stone Cleaner
  • Nilfisk Stone Sealer
  • Dansand – No grow 

 

 

Fej fliserne rene

Når du skal i gang med opgaven skal du både have ryddet arealerne for ting der står på fliserne og så skal du have have fejet fliserne så de er fri for alt for meget skidt.

Det behøver ikke være perfekt – og du behøver ikke fjerne ukrudt, mos mv. inden – men det tager længere tid efterfølgende hvis forarbejdet ikke er i orden.

Er der småsten er det vigtigt at få fjernet, da de kan gå ind og ødelægge Power Patio cleaneren når den kører. 

Sprøjt rensemiddel på fliserne – Nilfisk Stone Cleaner

Det er ikke strengt nødvendigt at benytte Stone Cleaner inden du gør i gang med selve rensen. 

Nilfisk Active Stone Cleaner

Men:

Det gør rensen nemmere og dermed mere skånsom, da fliserne ikke behøver være under tryk i ligeså lang tid som hvis den ikke var sprøjtet på.

Du kan sprøjte den på enten med den C&C Skumsprayer, der følger med eller du kan benytte deres C&C Super Skum Sprayer. Den giver et lidt tykkere lag og dermed en stærkere opløsning. Det hældes ufortyndet op i skumsprayeren.

Se her video af hvordan det gøres:

Det er vigtigt at du kommer med et jævnt lag. Husk at det ikke må tørre ud – og skal sidde ca. 15-20 minutter.

Det er en god idé ikke at tage for store stykker af gangen – da du så ikke kan nå at rense det med patio cleaneren inden det tørrer.

Jeg benyttede lidt under én dunk til ca. 100 kvm.

Det er min oplevelse at Super Foam skumsprayeren blander det lidt mere koncentreret – og det derved har en større effekt end med standard skumsprayeren. Dog bruger du derved også lidt mere Stone Cleaner. 

Kør med Power Patio Cleaneren

Endelig til det sjove 🙂 

Power Patio Cleaner og ekstra dyser

 

 

 

 

 

 

 Husk at skifte de hvide dyser ud med de røde for ekstra styrke

Husk dog:

I Patio cleaneren sidder der 2 ekstra dyser.

Som udgangspunkt er de hvide monteret. De er de mest skånsomme.

Min erfaring – er at du godt kan skifte til de røde dyser – som er til “de ekstreme” opgaver. På mine fliser virkede det ikke til at skade fliserne væsentligt og gav et bedre resultat uden at der skulle køres mange gange frem og tilbage.

Se hvordan du skifter dem her:

Så er det ellers bare i gang:

Du kan som regel se hvor langt du er kommet hvis fliserne ellers er beskidte nok…

Det kan være en god idé at starte på de laveste punkter, altså de punkter hvor der typisk samler sig vandpytter.

Hvorfor?

Da vandet samler sig når du kører – vil det være svært at rengøre de områder, der er helt fyldt med vand.

Præcis hvor grundig du vil være er op til dig – og afhængig af hvor slemme fliserne er.

I mit tilfælde kunne jeg 80% af stederne køre med patio cleaneren alene – de sidste 20% var det nødvendigt at køre højtryksrenseren direkte på.

Du kan indstille styrken på Power Patio Cleaneren fra min til max. Jeg kørte den på max, men start evt. lavere hvis du vil vurdere om fliserne tager skade. 

Kør direkte med højtryksrenseren på særligt genstridige fliser

I mit tilfælde kunne jeg godt fjerne alger og flisepesten. Tilbage havde jeg enkelte steder med sorte lav: 

Sorte lav

 

 

 

 

 

 

 Sorte lav er svære og genstridige at fjerne – selv med direkte højtryk

Dette var / er svært at fjerne.

Det er derfor en afvejning om hvor perfektionistisk du er, kombineret med hvor stor en påvirkning du vil udsætte flisen for samt din tålmodighed.

Jeg valgte at tage en hurtig spuling direkte med højtryksrenseren på de mest udsatte sten – resten blev så gode som de kunne.

Heldigvis var det under 10-20% af stenene, der var hårdt ramt af sorte lav.

Se hvor svært det er at fjerne i denne close-up video:

https://youtu.be/icZDgnqTjZA 

Fjern overskydende vand

Når du har kørt med Power Patio Cleaneren og evt. højtryksrenserne – har du uden tvivl en række vandpytter: Overskydende vand ved højtryksrens

Disse skal du have tømt og guidet vandet væk fra fliserne, da du ellers ikke kan imprægnere fliserne.

Det kan derfor være en god taktik at tænke over hvor du bedst får vandet væk INDEN du begynder på et stort område.

I praksis får du vandet væk ved at “sprøjte” det videre med én af dyserne.

Se video af det her:

Det er en god idé hele tiden at holde vandet i bevægelse, da det ellers vil rulle tilbage igen.

Arbejder du over et stort område kan du evt. grave nogle mindre huller, som du kan bruge som midlertidig afløb for vandafledning og skidt 🙂 

Imprægnering af fliserne

Nu har vi fået renserne fliserne rene og fjernet det overskydende vand.

Men nu er fliserne ubeskyttet!

Efter rensningen har vi med sikkerhed fjernet det eksisterende lag af imprægnering fra fabrikkens side – og vi skal derfor have beskyttet flisen igen.

Hvis du springer imprægnering over vil flisen hurtigere tage imod snavs og der vil ikke gå mange år før dine fliser igen ser kedelige ud.

Du udsætter også fliserne for en større risiko for frostsprængning, da vand kan trænge ned i nogle af de mikroskopiske revner du har lavet med højtryksrenseren..

Inden du starter skal du være sikker på at fliserne er tørre, da de ellers har sværere ved at tage imod imprægneringen.

Til at imprægnere fliserne har jeg benyttet Nilfisk Stone Sealer: 

Nilfisk Stone Sealer

Det skal enten sprøjtes på med højtryksrenser, hvor du i Super Foam Sprayeren stiller den på “4” eller du skal manuelt blande det i forholdet 50/50 hvis du vil komme det på med håndkraft.

Se video af hvordan det påføres med højtryksrenseren:

Såfremt du ikke har Nilfisk Super Foam Sprayer – vil jeg anbefale at du blander det manuelt – og smører det på med en blød kost eller malerbørste.

Har du Super Foam sprayeren vil den gøre det nemmere og hurtigere: 

Nilfisk C&C Super Foam Sprayer

Den medfølgende C&C Skumsprayer tager efter min mening for lidt imprægnering med i forhold til vandmængden.

Jeg ville derfor være nervøs for om den gav en god nok beskyttelse til flisen.

Herefter skal flisen have lov til at tørre ud – inden at du fejer friskt sand ud på fliserne.

Jeg benyttede præcis én dunk til 100 kvm.

Du kan efterfølgende let se om det virker – se f.eks. her hvordan vandet lægger sig som perler på stenen – i stedet for at sive ned i den: 

Vand lægger sig som perler på flise efter imprægnering

 

Fej Dansand no grow ud over

Én af fordelene ved højtryksrenseren er at den også i høj grad fjerner ukrudt og mos med sig.

Ulempen er bare:

At den også fjerner sandet mellem fliserne og derfor efterlader dem sårbare, så der kan trænge vand ned til stabilgruset under fliserne.

Gør der dette gennem længere tid – kan du risikere at stabilgruset synker ned, og dine fliser begynder at ligge skævt.

Jeg har valgt at efterfylde med Dansand No Grow: 

Dansand fugesand no grow

Af 2 årsager

  1. Det er nemt at arbejde med
  2. Det skulle forhindre ukrudstvækst

Sandet fra No Grow er meget fint. Det gør det nemt at arbejde med når det skal fejes ned mellem fliserne. Da jeg kun har fjernet et tyndt lag af det eksisterende sand – passer det perfekt at arbejde med så fint sand.

Dansand har i 2018 fået en førsteplads i kategorien byggematerialer, baseret på over 10.000 besvarelser fra tyske forbrugere. Dermed håber jeg på at ukrudtet bliver væk 🙂

Når du fejer sandet ud – er det en god idé at blandet produktet inden du strør det ud:

Når du strør det ud, så del det op i nogle mindre bunker og brug derefter en blød kost til at fordele det jævnt.

Det er forskelligt hvor meget du vil skulle bruge – men til 100 kvm fliser, benyttede jeg 6 sække af 20 kg. Jeg fandt dem billigst ved afhentning i Jem og Fix – men det kan jo ændre sig 🙂

Når du har lagt sandet ud, relativt jævnt fordelt – skal det fejes ned mellem fliserne. 

Dansand fugesand strøet ud på fliser

Se video af hvordan det gøres her:

Efter du har fejet det ud, vil der være overskydende sand. Jeg vil anbefale at du lader regnvejr fjerne / fordele det sidste.

Et eksempel mere fra en anden terrasse før rens med højtryksrenser: 

Beskidt terrasse og fliser

Og her efter rengøring med højtryksrenser: 

Rengjort terasse med højtryksrenser

Du får altså det helt ensartede udtryk tilbage på dine fliser!

Ofte stillede spørgsmål i forbindelse med rengøring af fliser med højtryksrenser

Kan mine fliser tage skade af at bruge højtryksrenser?

Ja – Ikke alle fliser tåler den hårde behandling – så start i et område, der ikke er synligt.

Forsvinder imprægneringen?

Ja – med tiden forsvinder imprægneringen. Orker du det – kan det derfor være en god idé at gentage imprægneringen én gang hvert andet år. 

Rengøring af bil med højtryksrenser

Hvorfor overhovedet rengøre bilen med højtryksrenser?

For rigtig mange vil det være overkill…

Bilen er en brugsgenstand.. 

standard nilfisk skumsprayer med nilfisk

Men:

Hvis du gør som de fleste – kører bilen i vaskehallen – vil din bil blive ridset – og der vil alligevel være steder hvor børsterne ikke når helt ind.

Steder du kan nå med højtryksrenseren.

du skal bruge højtryksrenseren for at

  • Rengøre mere skånsomt
  • Rengøre mere effektivt

Når du vasker bilen i vaskehallen får den vaskeridser. Dette kan du rette op på ved at polere din bil.

LÆS OGSÅ: Guide til polering og valg af voks

Når den så er poleret er højtryksrenseren eminent til at hjælpe dig med at holde vaskeridserne væk, da højtryksrenseren er ekstremt effekt til at fjerne skidt – også bag skærmkanter, lister mv.

Benytter du højtryksrenseren en gang om ugen vil du være tæt på at kunne undgå at benytte en vaskehandske på bilen altså nøjes med en prewash, som du kan læse om, om lidt.

Vasker du alligevel bilen i vaskehallen – nyder du godt af at forskyllet og skumvasken har trukket langt det meste skidt af bilen.

Dermed vil dit poleringsarbejde altså holde væsentligt længere.

Indenfor bilvask med højtryksrenser, taler man ofte om 2 vaskemåder: 

  1. Prewash
  2. Selve vasken

Der kan gå lidt religion i dette – så mit råd vil være – lad være med at fokusere _FOR_ meget på det – da resultatet er vigtigere end metoden.

Men:

Til Pre-wash (dvs. en form for forvask af bilen inden du går rigtigt i gang med bilvasken) er følgende produkter populære på det danske marked:

Valet Pro>>

Forvasken kan i korte træk gøres som følgende: 

  • Skyl bilen med højtryksrenser med vand
  • Vask bilen med pre-wash med en skumlanse
  • Vent 5-10 minutter og skyl enten med vand eller påbegynd selve vasken

Selve vasken igangsættes med shampoo dedikeret til dette. Jeg har testet Nilfisk Car Combi Cleaner og Alaska autoshampoo. Primært i forhold til skumeffekten – så selve evnen til at rense i dybden er ikke testet. 

alaska blandet op højryksrens

Dog kan det mærkes at Nilfisks indeholder mere voks, og dermed giver den perlende og til dels beskyttende effekt.

Ved vasken har jeg gjort det at jeg har skummet hele bilen ind med højtryksrenser, for herefter at vaske den med en vaskehandske til bil. Dette er gjort efter forvasken. 

vaskehandske

NB. Har du ikke forvasket skal du som minimum tage en skylning af bilen først.

Du kan også i stedet blande autoshampoo med vand og så komme det i en spand. Her er det vigtigt at du ikke tager handsken ned i bunden af spanden, da du kan komme til at tage småsten med op. Nogle benytter en såkaldt “grid guard” for at være sikre på ikke at få småsten med op.

Du kan også benytte 2 spande – den ene med autoshampoo, den anden med vand. Her benytter du vandspanden som “skyllespand”, hver gang du skal påføre nyt autoshampoo.

Herefter er det bare at tørre bilen med en tør mikrofiberklud, for at undgå kalkpletter. Andre “snydemetoder” til at undgå kalkpletter er enten at vaske i regnvejr, eller at blande lidt afspænding i højtryksrenseren – herved kan du få en berøringsfri vask. 

Hvilken autoshampoo er bedst til højtryksrenser?

Jeg har udelukkende testet

  • Alaska Autoshampoo med voks
  • Nilfisk Car Combi Cleaner 
 alaska vs nilfisk autoshampoo

De er testet i ufortyndet form. I forhold til højtryksrens, kan du se video af hvordan de producerer skum her:

Du får altså en væsentlig mere skummende effekt med Nilfisk. Selve rengøringsevnen er ikke gennemtestet, da jeg ikke har de rette testfaciliteter til dette. 

Hvilken skumlanse er bedst?

Jeg har testet 3 forskellige modeller: 

  1. Den medfølgende Nilfisk skumlanse
  2. Nilfisk C&C Super Foam skumlanse
  3. Bear Force skumlanse

Og den bedste er…

Bear force skumlanse (til autoshampoo). Det er den, da den kan producere ret tykt skum med Nilfisks autoshampoo og også kan producere noget, der er “godt nok” med Alaska shampoo’en.

Har du alligevel tænkt dig at benytte Nilfisks autoshampoo – kan du nøjes med Nilfisks C&C Super Foam skumlansen.

Du kan se hvordan skumsprayerne klarer sig i denne video:

https://youtu.be/gBPLVRLSHjI 

Hvorfor er skumeffekten vigtig?

Den er på ingen måde afgørende for en god vask – men ud over “blær effekten” – er idéen at skummet ved at glide langsomt ned, kan tage skidt med sig, hvor vandet har alene, har sværere ved at få det med. 

Test og sammenligning af højtryksrensere

Når du skal vælge højtryksrenser er der et par ting du skal overveje: 

  • Hvad skal du bruge den til
  • Hvor ofte skal du bruge den?
  • Hvad er dit budget 

Hvad skal du bruge højtryksrenseren til?

I teorien kan du købe hvilken som helst højtryksrenser – men det er alligevel lidt vigtigt at tænke over hvad du gerne vil benytte den til.

Da:

Prisen på højtryksrenseren ofte gøres direkte op i hvor højt et tryk den kan levere, og hvor meget udstyr du får med.

Bliver trykket for lavt i maskinen vil den ikke have den samme kraft at rengøre med, og vil have sværere ved at producere tyk skum til bilrens og at drive Patio Power Cleaneren.

Skal du blot benytte den til rengøring af cykel, bil og havemøbler og benytter du den kun sjældent, kan du nøjes med en mindre model.

De mindre modeller er som regel ikke ligeså holdbare (billigere komponenter). 

Hvor ofte skal du bruge den?

Er det en maskine du skal benytte mere end et 5-10 gange om året – ville jeg personligt styre uden om de billige modeller. De er (efter min mening) ikke bygget til at holde i mange år ved gentagen drift.

Et godt tip til at undersøge de mest almindelige fejl er at tjekke brugeranmeldelser på det produkt du er interesseret i – på Amazon. 

Hvad er dit budget?

De billigste højtryksrensere koster fra 500 kr. Skal du op i midtersegmentet stiger prisen til de 2-3.000 kr. Det er også i midtersegmentet at trykket er højere og at du vil få et hurtigere / bedre resultat ved f.eks. rengøring af fliser. 

Min anbefaling af højtryksrenser på et lavt budget

Har du bestemt dig for en billig model, skal du have fokus på 2 ting

  1. Hvad får jeg med af tilbehør
  2. Hvad er andres erfaringer

Tilbehøret er vigtigt for at du kan bruge højtryksrenseren til det formål du havde tænkt.

Skal du eksempelvis have renset tag eller gjort kloakken rent, vil der ofte være tale om at du skal tilkøbe ekstraudstyr, som kan gøre det samlede indkøb væsentligt dyrere.

Andres erfaringer er vigtige: Spørg ind til erfaringer hos folk du kender, benyt artikler som denne, der gennemtester produktet eller søg erfaringer fra folk, der har købt produktet hos f.eks. amazon, wupti, COOP eller andre steder hvor, der kommer konkret tilbagemelding på produkterne.

De billige modeller har som regel følgende egenskaber: 

  • De er rimeligt prissat
  • De er lette
  • Kan fås med fornuftig udstyrspakke
  • Er ikke beregnet til at blive benyttet ofte

Jeg vil anbefale følgende producenter:

De 2 største i danmark vil jeg mene er Kärcher og Nilfisk. Jeg vil anbefale at du holder dig til de 2 anerkendte mærker, da det er væsentligt lettere at få både originale og uoriginale dele til disse maskiner.

Er du på et stramt budget:

Kärcher K3 Power Control
1343kr.
  • God feedback hos COOP
  • Fornuftig pris
  • Stor tilbehørspakke
  • 120 bar
Nilfisk C 125.7 PAD X-TRA
1189kr.
  • Kæmpe tilbehørspakke
  • God brugerfeedback
  • Relativt stille
  • 125 bar

Begge modeller får overordnet set gode tilbagemeldinger på Amazon. 

Min anbefaling af højtryksrenser på et mellem budget

Når du kommer op i mellemklassen er følgende kendetegnet for modellerne: 

  • De interne komponenter er af en mere holdbar kvalitet
  • De er tungere
  • Kan holde til vedvarende og gentagen brug (dog ikke industriel brug)

Vil du have niveauet bedre – uden at vi er oppe i de professionelle serier, så ville jeg gå med disse:

Kärcher højtryksrenser - K4 Full Control Home
1705kr.
  • Fornuftig tilbehørspakke
  • Rimelige testresultater
  • Mulighed for styring af styrke
  • Enkelte rapporterer om driftsproblemer
  • Slangen kan drille lidt
Nilfisk E 145.4-9 PAD X-TRA
2499kr.
  • Kæmpe tilbehørspakke
  • Kraftig maskine
  • Gode testresultater
  • Tung
  • Super foam skumsprayer er tilkøb

Det er maskiner med gode brugertilbagemeldinger og modeller, der er nemme at skaffe udstyr til. 

Test, samling og anmeldelse af Nilfisk E 145.4-9 X-TRA

Når du modtager pakken er højtryksrenseren stort set samlet. Det eneste du skal gøre for at komme i gang er at klippe nogle få strips over, sætte svinghåndtag på, og montere vandtilførsels-skruen.

Herefter er du klar til at bruge Nilfisk E145. 

Nilfisk E145 - taget ud af boks

Specifikationer på maskinen og indhold i pakken er: 

  • Op til 145 bar maksimalt tryk
  • Aluminiumspumpe og robust induktionsmotor med lang levetid
  • Automatisk start/stop-system
  • 9M højtryksslange og mulighed for betjening af tromlen med én hånd
  • Gummiophæng sikrer støjsvag drift
  • Mulighed for opbevaring af sprøjtepistol, dyserør, 2 dyser og skumforstøver på højtryksrenseren
  • Ledningsoprul til strømmen
  • Click&Clean-mundstykke som gør det nemt at skifte mundstykke
  • Indbygget trolley 

Manualen

Jeg kiggede kort i manualen – for herefter at konkludere at den blev unødigt overkompliceret – og derfor besluttede mig for “selv at finde ud af det”. 

Nilfisk højtryksrenser manualer

Det er op til dig om du vil igennem det. Men mange illustrationer og ingen forklaring dertil – gjorde det i hvert fald ikke logisk for mig. Når det er sagt – er det meget nemt at komme i gang 🙂 

Klip strips

Slangen har et par strips som du skal klippe over – pas på ikke at beskadige slangen: 

Strips holder slange fast nilfisk

 

Sæt svinghåndtag på

Svinghåndtaget monteres nemt ved at “klikke det på”. Herefter kan du nemt rulle slangen af og på:

Montering af svinghåndtag Nilfisk

 

Montering af skrue til vand

Jeg benytter et klik system og har derfor skruet den medfølgende sorte skrue på højtryksrenseren. 

Montering af vandtilførsel

Herefter er du faktisk klar til at bruge maskinen. 

Montering af slang på sprøjtepistol

Denne klikkes nemt på: 

Montering af sprøjtepistol på slange Nilfisk E145

 

Start og montering af ekstraudstyr

Når du skal starte maskinen er det væsentligt at starte i den rigtige rækkefølge: 

  • Sørg for at der sidder en sprøjtepistol på
  • Tilslut og tænd vandet
  • Tilslut strøm, og tænd højtryksrenseren

Maskinen køles af vandet, der går igennem den og må ikke køres uden at vandet et sluttet til og “tændt”. 

Montering af lansen

Lansen skal bruges til meget af det ekstraudstyr der er med. Denne monteres ved at “trykke og dreje”. Det er svært at forklare, men logisk nok når man har prøvet det et par gange: 

Montering af clickClean dyse 

Montering af dyser

Når du skal montere og skifte dyse, gøres det ved at trykke den blå knap ned på lansen, hvorefter eksisterende udstyr kan frigives og du kan herefter klikke nyt udstyr på: 

Montering af Click & Clean skumsprayer

Det klares de fleste gange nemt – men du kan opleve at der kommer lidt sand/grus ned hvor knappen er – og så lyder det altså knap så sundt når man bruger knappen til at skifte dyser.

Se video af hvordan højtryksrenseren samles her:

 

Hvordan er den i brug?

Når du starter maskinen vil den brumme kort. Det gør den for at bygge trykket op. Herefter vil den være stille, medmindre du bruger maskinen, hvor den vil starte for at kunne bibeholde det høje tryk.

Fælles for denne og mange andre maskiner er ledningsrodet:

Du skal holde styr på: 

  • Ledningen til strøm
  • Slangen til vandtilførsel
  • Højtryksslangen

Det bedste tip jeg har her er:

Sørg for at have ledninger til slange og strøm bag det område du arbejder i.

Højtryksslangen vil jeg som udgangspunkt anbefale at du ruller helt ud når du arbejder, men der kan også være mening med at holde den kort, for at den ikke vikler sig for meget rundt om sig selv.

Uanset er tippet når du skal rulle den ind, at du ruller den helt ud og sørger for den ikke er viklet rundt om sig selv – så du kan nemt rulle den ind.

Se video af hvordan det gøres her:

For strømledningen gøres det således:

 

Trykket

Trykket er det vigtigste i forhold til effektiviten. Der er ingen tvivl om at der er kræfter bag denne maskine. Dog er der tidspunkter i forbindelse med fliserens hvor jeg godt kunne have tænkt mig endnu højere tryk.

Det et dog en fin balance – for bliver trykket for højt, så risikerer du også pludselig at stå med en flækket flise! 

De medfølgende dyser og skumsprayer

De følger 2 dyser og 1 skumsprøjte med som standard. 

  • Tornadodysen
  • Powerspeed dysen
  • Skumsprayer

Tornadodysen har et slags leje i, der gør at den roterer strålen. Den er kraftig og rotationen sørger for at du ikke rammer præcist det samme punkt for længe.

Powerspeed dysen gør det godt. Den er justerbar og er den jeg vil anbefale til langt de fleste opgaver, herunder bilvask, men også noget af det genstridige lav på fliser.

Skumsprayeren er fin til standardopgaver – men som du kan læse under min fliserengøring og rengøring af bil, findes der mere effektive løsninger.

Det er dog vær at bemærke at det er udstyr som er “gratis” med. 

Vedligeholdelse

Generelt set er der ikke meget vedligeholdelse. Fælles for højtryksrensere er dog et par ting. 

  1. Husk at rengøre det efter brug
  2. Opbevar det frostfrit

Bruger du rengøringsmidler i skumsprayeren er det vigtigt at du til sidst kører rent vand igennem. På dyserne er det vigtigt at tømme dem så godt som muligt for vand, da kalken ellers kan tilstoppe dem. Det kan du f.eks. gøre ved at puste i dem efter brug.

Når frostsæsonen nærmer sig er det væsentligt at du opbevarer udstyret frostfrit, i tilfælde af at du ikke har fået alt vand ud af tilbehør og maskine. 

Opsummering

Nilfisk E145 gør det særlig godt i forhold til fliserengøring og godt til bilvask. Vask af cykel kommer an på hvor højt tryk du “tør” give cyklen.

I forhold til grill har jeg kun kort testet det – og mit umiddelbare indtryk er at den er suveræn til at trænge ind steder hvor du ville have svært ved at rengøre selv, men at selve risten tager lang tid at rengøre – selv med højt tryk. 

grill med højtryksrenser

Maskinen er tung, hvilket gør det svært at løfte den op og ned fra opbevaring. Har du plads på gulvet har det dog ingen betydning, grundet dens hjul. Bare husk at den til vinter skal opbevares frostfrit.

Brug af maskinen er generelt helt ligetil. Den virker stabil og det er nemt at bruge tilbehøret. Jeg er sikker på at det er en maskine der vil holde i mange år!

Min anbefaling til køb: 

Nilfisk C125.7 PAD X-TRA

NILFISK E 145.4-9 PAD X-TRA

Opsummering
recipe image
Dato
Primære produkt
Nilfisk højtryksrenser
Min vurdering
41star1star1star1stargray
Produkt
Nilfisk højtryksrenser
Pris
DKK 2269
Tilgængelighed
Available in Stock

Relevante Artikler:

Cykelcomputer Test

Cykelcomputer Test

  Jeg har fået to af de de mest populære billige trådløse cykelcomputere fra cykelpartner.dk til test - Cateye...

Affugter Test

Affugter Test

Er du træt af fugt i dit hjem og vil du gerne blive fri for skimmel enten på badeværelset eller kondens på dine...

Byggesagkyndig pris

Byggesagkyndig pris

Tør du foretage huskøb uden byggesagkyndig køberrådgivning? Jeg turde ikke - primært fordi jeg ikke forstod præcis...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *