Bilvoks test – se resultatet

top besked

topbesked

Det er super fedt med en bil, der står knivskarpt! Og det kan det komme til med de rette produkter.

Men lad det være sagt med det samme – det kræver sved, kræfter og ikke mindst tid hvis du skal have bilen til at stå perfekt.

Jeg har brugt 3 dage på en Citröen Xsara – så det er altså mere end 2 timer en eftermiddag du skal afsætte!

Så derfor – overvej kraftigt om det er noget du vil kaste dig ud i  – det nytter ikke at stoppe midtvejs – med en bil, der skinner på den ene side og falmet på den anden.

Resultatet efter brug af wax

Resultaterne først – bagefter processen :-). I bedste TV-shop stil har jeg taget før og efter billeder.

Dør med ridserpoleret dør med ridser

Læg mærke til 2 ting:

Det ene er det mærket, der er forsvundet med slibemidlet slipol – det andet er ridserne under dørhåndtaget – der er blevet udlignet ved hjælp af voksen.

Så kan man se forskellen? Helt sikkert!

Prøv at se billedet her – taget før vask, efter vask og til sidst efter polering. Læg mærke til glansen. Det er gået fra helt mat til skinnende!

Beskidt bagendeVasket bagendePoleret bagende

En sidste ting fik jeg ikke billede af – men måske meget godt at vide at det kan fjernes. Skrabemærker, hvor ham den flinke på parkeringspladsen har sat sit farveaftryk (uden at sætte seddel på din bilrude) kan også fjernes!

Hvilken bilvoks skal du vælge?

Der findes fåofficielle  bilvoks test herhjemme og seneste testresultater er fra 2013 – testet af FDM – så kilden er god – til gengæld har de kun testet 4 forskellige produkter. Jeg har testet deres tidligere testvinder – Basta Wax Polish (testvinder 2009).

Min klare anbefaling vil være at købe fra firmaer, der speciliserer sig i bilpleje. Jeg vil anbefale CarCare Freaks. De har bredt udvalg af produkter og suveræn kundeservice.

Se mest populære bilvoks her>>

Selve testen – og guide til polering af bil

Mit eksperiment er baseret på en delvis falmet Citröen Xsara Stationcar fra 99 og en C1 fra 2012.

Lad det være sagt med det samme. Jo ældre og mere misfarvet din bil er – des bedre resultat vil du visuelt opleve. En falmet bil vil du med hårdt arbejde kunne få til at skinne!

PS. Undgå at polere i direkte sol – temperaturen betyder ikke det helt store, omend du skal undgå frost.

Forarbejde inden polering med bilvoks – trin 1

Før du går i gang med at vokse din bil skal den være HELT ren.

Lad være med at springe dette over selv om det betyder at de første 2-4 timer går med at vaske bilen. Sørg for at alle dele der skal poleres er helt rene.

Det er også skærmkanter, under bagkofangere og om nødvendigt indvendigt (bagklap, bag døråbningen mv.)

Hvis du vælger ikke at gør dette ordentligt vil du støde på problemer i den senere proces med skidt du skubber ind i lakken.

Jeg har gjort det at jeg først har spulet med vand, herefter vasket med autoshampoo, autoshampoo én gang mere, vasket med rindende vand og til sidst tørret bilen.

Forarbejde inden polering med bilvoks – trin 2

Du skal have renset lakken. Har du en relativ ny bil kan du (til nøds) springe dette over. For at rense lakken kan du bruge en dedikeret lakrenser 

Jeg har bedst erfaringer med slipol, men det indeholder (ligesom lakrens) en god portion slibemiddel og kan derfor være hårdt mod lakken. På Xsaraen har jeg taget hele bilen, på C1’eren har jeg kun taget pletvis ved flyverust og ridser.

Det er nemt at bruge. Du påfører det med en en mikrofiber klud og “kører” det derefter ind i lakken med cirkulære bevægelser – indtil produktet er næsten tørt. Herefter vasker du det af med en ren fugtig klud og tørrer til sidst med en tør klud.

Det er op til dig hvad du vil bruge – men for at få fjernet alle småridser og misfarvninger er slipol eminent!

Selve poleringen

Der er basalt set to måder du kan polere på – i hånden og via en polermaskine.

Har du ikke forstand på hvad du laver – vil jeg ikke anbefale polermaskinen. Personligt bruger jeg en kombination af begge dele – med 80% af bilen i hånden og 20% på maskine.

Du kan simpelthen ikke nå ind til alle “kroge” af bilen med en polermaskine – og der er stor risiko for at du polerer for forskelligt på områderne – i forhold til i hånden. Brug derfor den ekstra tid som et gør det selv projekt og undgå frustrationen med et dårligt resultat med en dyr maskine.

Voksen påfører du ved at at tage en let fugtig klud og komme polermiddelet på. Kør det i cirkulære bevægelser og pas på med at ramme evt. plastik og lister, da de godt kan både tage imod misfarvning og være beskidte – som du IKKE ønsker skal poleres med “ind” i lakken. Tættest på lister kan du sagtens nøjes med at køre i lige streg.

Når produktet er tørret ind – tager du en tør klud og tørrer voksen af.

Jeg har opnået samme resultater med den billige fra Thansen og den “dyre” – for mig er der ikke en visuel forskel – og produktet lugter og “føles” endda ens.

Personligt tror jeg at arbejdsmetoden, herunder den vigtige forvask for at undgå at du tværer snavs ind i lakken er meget vigtigere end det middel du bruger.

Derfor er der selvfølgelig intet i vejen for at bruge det produkt som er testvinder.

Er der overhovedet grund til at polere bilen?

Ja – og nej. Du kan sagtens undlade at gøre det – og din bil skal nok overleve uden dit nusseri. Du skal primært gøre det for din egen skyld – og sekundært for at lakken er bedre beskyttet.

Hvor tit bør du polere bilen?

Det er helt op til dig selv. Vil du sikre et flot udseende vil jeg anbefale minimum 2 gange om året og gerne 4! Personligt nøjes jeg med en enkelt!

Når du polerer ser du alle steder hvor lakken er blevet beskadiget – og du har mulighed for at forhindre at eventuelle rustskader breder sig.

Hvor store skader / ridser kan du selv polere?

Det er meget individuelt. Et eksempel er nedenstående på en Citröen C1, der var blevet påkørt og dermed fået en større ridse og afsmitning fra den anden bil. (Igen – ingen seddel lagt i ruden ?)

Det er det de fleste vil karakterisere som en parkeringsskade.

c1 polering før og efter parkeringsskade

Hvad synes du om resultatet?

For det blotte øje vil ingen kunne se at der har været en parkeringsskade efter polering.

Billedet snyder dog lidt – og i dette tilfælde er lakken uheldigvis blevet brudt.

Det vil sige at en eventuel køber vil altså ved ekstrem nærstudering kunne se at bilen har været skadet. Ovenstående er udbedret på ca. 20 minutter (undtaget vasketid for hele bilen) med Slipol og Basta Wax Polish.

Hvad kan du ikke rette op (selv) med polering

Lakskader – er lakken beskadiget, skal der ny lak på. Jeg har desværre ikke erfaring med lakstifter eller anden reparation for at se om man kunne reparere området først, for derefter at “polere det sammen med” den øvrige lakering.

Dybe ridser – Alt hvad der svarer til mere end overfladiske nøgleridser er meget svære at fjerne selv.

Få det gjort professionelt

Har jeg fået skræmt dig væk fra at prøve selv, findes der flere professionelle, der kan gøre det for dig. Det ligger på mellem 2-3.000 kr. for en få en til at gøre det for dig.

Køb produkterne

Vil du selv i gang – så kan du få alt hvad du skal bruge her:

CarCare Freaks>>

Har du selv idéer, input eller spørgsmål – så giv din kommentar nedenfor!

Opsummering
Bilvoks test
Emne:
Bilvoks test
Opsummering:
Hvad du skal bruge af midler til at polere din bil. Hvilke, der er bedst i test og hvad du kan og ikke kan polere væk.
Skrevet af:
Original artikel af:
Hvilken.dk
Logo:

Relevante Artikler:

Neatsvor X650 Pro Test

Neatsvor X650 Pro Test

Her får du en reel test af Neatsvor X650 Pro robotstøvsuger. Den har en god sugeevne og rengør fornuftigt. Læs med og...

4 Kommentarer

  1. Carsten Schjelde

    Hej
    Har en 4 år gammel Captur, har vasket og poleret med Sonax Extreme, men den er ikke så glat som jeg ønsker. Det føles lidt som sandpapir når jeg efter polering stryger hånden over lakken. Kan lakrens fjerne det.
    Mvh
    Carsten

    Svar
  2. admin

    Hej Carsten,
    Jeg vil i stedet anbefale du kører bilen over med en clay bar: https://hvilken.dk/claybarkit
    Den tager tjære, flyverust mv- så du kan få den helt glat.
    Mvh Anders

    Svar
  3. Steen B. Olsen

    Hej
    Nu skal jeg forårs klargøre min MB 320.
    Jeg er lidt i tvivl, mener at have set begge metoder.

    Skal jeg polerer med voks først og derefter give den en lakforsegler, eller er det modsat.

    Mvh
    Steen

    Svar
    • admin

      Hej Steen,
      Du skal først lakforsegle og derefter polere med voks (allerførst er en god ide at benytte claybar, hvis du ikke har kørt med eks. slipol). Sørg for at vente 24 timer mellem lakforsegling og voks

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *