Anbefalede produkter
Philips Azur GC4541
Philips Azur GC4564
Braun SI3030
Ærligt talt – så interesserer strygejern og processen med at få strøget en skjorte ikke synderligt.
Det er et nødvendigt onde, men når nu det skal gøres – hvorfor så ikke få det rette værktøj til opgaven?
Indholdsfortegnelse
- 1 Anbefalede produkter
- 2 Philips overlegent i senest test fra TÆNK!
- 3 Philips GC4410 test – Kassen og produktet
- 4 Praktiske detaljer
- 5 Det irriterende
- 6 Sammenligning af nyt og gammelt strygejern
- 7 Strygeteknik
- 8 Vedligeholdelse af strygejernet
- 9 Rengøring af strygejernet:
- 10 Afkalkning af strygejernet:
- 11 Hvad med et ledningsfrit / cordless strygejern?
- 12 Hvor kan du finde tests af strygejern?
- 13 Hvor skal du købe dit strygejern henne?
- 14 Hvorfor er der damp funktion i strygejern?
- 15 Hvorfor drypper mit strygejern?
- 16 Strygejern Watt og elforbrug
- 17 Er strygebrættet væsentligt i forhold til strygeresultatet?
- 18 Hvad er definitionen på et godt strygejern?
- 19 Konklusion
- 20 Anbefalede produkter
Jeg begyndte at kigge efter nyt strygejern, da det gamle begyndte på ”jeg kan ikke holde på vandet” syndromet og smed af og til mere end rigeligt vand ud. ?
Helt kort er der 3 produkter du bør overveje:
Testvinderen i TÆNK september 2019 – Philips GC4541/20, testvinderen PhilipsGC4564/20 (også september 2019) eller hvis du gerne vil have et billigere alternativ fra et andet mærke og en god score: Braun SI3030.
Jeg endte i sin tid med Philips – af 3 årsager:
- Prisen – GC4410 var hamrende billigt
- Ulemperne ved produktet er i min optik ligegyldige: Ulempen er at det er svært at se hvor meget vand, der er på. I praksis finder du ud af det når du stryger – og holder ikke øje med det undervejs.
- Holdbarheden og brug – Det er et super strygejern i brug og får positiv kritik for sin lange holdbarhed
Denne guide er 2-delt –du får først produktanmeldelsen og så sammenligning med mit gamle Tefal dampstrygejern.
Philips overlegent i senest test fra TÆNK!
I 2013/2016 blev Philips GC 4410/02 blev testet sammen med blandt andet GC 4522 som blev testvinder.
Tefal har ikke nogle modeller i top 5 i seneste test og deres Tefal FV5335 er generelt svært at fremskaffe.
I 2021 er det Philips, der løber med de første 5 pladser fra den officielle TÆNK test fra september 2019. Braun er dog tæt på og med en lav indgangspris på kun lige under 400 kr.
Videre til produktet som jeg oprindelig testede ved produktion af artiklen!
Mange af funktionerne i denne svarer til testvinderne fra Philips i september 2019.
Philips GC4410 test – Kassen og produktet
Der hvor jeg bestilte fra – kommer varen umiddelbart fra polen (formentlig afsendt fra det danske lager). Kassen var i hvert fald med polsk tekst – om end manualen er på engelsk så det er faktisk helt fint for mig. Der er ikke den store accessory liste at give ud af. I kassen var manual, en påfyldningsdunk / vandbeholder, en dejlig lang ledning (ca. 3 meter)samt et ark papir, der ligner en form for certifikat – jeg vil gætte på det er et ægthedsbevis.
Praktiske detaljer
Som enhver anden mand pakkede jeg det ud, fyldte vand på og så igang – learning by doing. Det fungerede også helt fint – men jeg har efterfølgende fundet et par detaljer i manualen som kan være meget rare at have tjek på. Der er noget mere power på temperaturen på denne her frem for mit gamle Tefal Artlantis 70 – så temperaturen var lige på grænsen for til høj i forhold til det materiale jeg skule stryge.
Det vil sige – man skal rent faktisk bruge varmeindikatoren til noget – og ikke bare på maksimum fra starten af. Der er til ca. 5 skjorter ved fuld damp på strygejernet. Knappen sidder umiddelbart ret logisk til forstøvning og damp – se evt. nedenfor.
Det irriterende
Philips har af en eller anden årsag valgt at udstykke GC4410 med plastik på stykket ved steam og vandknapperne. Da plastikket kan ”trykkes” virker det som om man trykker en knap ned når man stryger da plastikken giver sig.
Det er altså ikke helt genialt – selv om man selvfølgelig vænner sig til det. Efter at have strøget 50+ skjorter er det faktisk ikke længere et problem, men jeg må have holdt på en lidt anden måde på mit gamle Tefal strygejern.
Strygejernet er samtidig relativt tungt – især med fuld tank. Det betyder ikke det helt store for mig, men for nogle, der er vandt til et let strygejern vil det måske være en ulempe.
Når man endelig har forsynet strygejernet med en påfyldningsbeholder – så kunne man godt have lavet den stor nok til at fylde strygejernet helt og sat en streg på max på kanden man fylder vand i. Som det er nu er det svært at se hvor tæt man er på max ved påfyldning og som regel får man først stoppet når vandet vælter ud over strygejernet. Kom igen Philips!
Temperatur indstilleren virker noget plastikagtig og svær at indstille – men umiddelbart virker den helt fint – så tjek materialet på tøjet og indstil så varmen.
Sammenligning af nyt og gammelt strygejern
Jeg kom fra et gammelt damp strygejern fra Tefal – så min sammenligning af nyt vs. gammelt er baseret på dette.
Opvarmning til Cotton / bomuld: et minut og 15 sekunder for Philips, et minut og 3 sekunder for Tefal – stort set identisk. Du er altså hurtigere i gang med den gamle Tefal. Se videoen nedenfor:
Strygetid for den samme (kortærmet) skjorte: Gennemsnit foretaget på 3 ens skjorter x 2 – 6 skjorter i alt. Philips: to minutter og 23 sekunder for Philips og 2 minutter og 47 sekunder for Tefal. Jeg tror den lidt spidsere Philips resulterede i mindre ”håndarbejde” undervejs – og så er det muligt at den var lidt varmere end Tefal – hvilket sagtens kan have gjort at den behøvede færre gange / kortere tid på hvert stykke end Tefal.
Resultatet: Jeg kan ikke umiddelbart se forskel på de 2. I begge tilfælde bliver resultatet bedst hvis der benyttes en forstøver først – dog behøver Philips ikke en forstøver i samme grad som Tefal. Dens steam funktion er altså en anelse bedre – du får dog kun – efter min mening – et super resultat hvis du benytter en forstøver først, afhængig af materialet skjorten er fabrikeret af.
Strygeteknik
Der findes en række forskellige teknikker til at stryge en skjorte. Tiden det tager kommer an på hvor meget man går op i detaljerne. Eksempelvis er jeg f.eks. ligeglad med at man kan se ærmerne har en skarp kant – ligeså med ”håndleddet” af ærmet. Det er meget muligt andre har strengere krav – og så skal man i forhold til ”håndleddet” knappe op i bunden af ærmet og stryge denne del separat. I forhold til at undgå strygekanter på skjorten på ærmerne skal du stoppe lidt før kanten af ærmet for at få en rundere form.
Er materialet ren bomuld eller særligt krøllet vil jeg anbefale at du for-forstøver det du skal stryge – ellers er det næsten umuligt at få helt glat. Du kan sagtens benytte en billig blomsterforstøver fra din lokale isenkræmmer.
Et andet lille tip er at stryge dine materialer mens de forsat er fugtige efter en vask. Vent til de har hængt måske en ½ times tid og påbegynd herefter strygningen. Det vil være meget lettere at udglatte materialet. Starter du mens det stadig er helt vådt kommer du til at bruge lang tid og mange repetitioner over det samme stykke for at få det tørt – så hav lidt tålmodighed J.
Her en ”on-board” video af hvordan jeg gør – pas på du ikke bliver søsyg:
Jeg starter med kraven – strygning på indersiden. Herefter folder jeg kraven og stryger kort i midten af kraven. Derefter på skjorten rundt om kraven. Derefter den ene side, ryggen, den anden side og til sidst ærmerne. Det er den model – jeg har fundet giver færrest folder / ujævnheder og samtidig er relativt hurtig. Princippet er det samme for en langærmet.
Vedligeholdelse af strygejernet
Når det kommer til rengøring og vedligeholdelse af dit strygejern – er der to fremgangsmåder – den måde du burde gøre det på jævnfør producentens anvisninger – og så hvordan du gør i praksis.
De fleste nyere strygejern har en permanent anti-kalk funktion indbygget, der er med til at forlænge strygejernets holdbarhed og dermed også vedligeholdelsen.
Ifølge anvisninger fra Philips bør du en gang hver anden ugen fylde strygejernet med vand og udføre en kalk rensning. Det er en fysisk knap på strygejernet. I praksis sættes temperaturen på MAX, steam på 0 og du lader strygejernet varme op. ♨
Når strygejernet er varmet op efter lidt over 1 minut og tænd knappen slukker – tager du strygejernet ud af stikkontakten og Calc-Clean knappen trykkes i bund hen over en håndvask. Ryst stygejernet og hold knappen i bund indtil alt vandet er opbrugt. Herved renses dyserne for eventuel kalk.
Når du stiller strygejernet væk bør du tømme tanken vand, stille den et sted hvor den kan køle sikkert af og opbevare det i lodret position.
I praksis har jeg aldrig udført en antikalk på mit gamle strygejern – men kørt med ”damp boost funktionen” inden start på strygning for at sikre at gamle kalk rester kom ud af strygejernet inden start af den rigtige strygning. Jeg har dog tømt vandtanken såfremt jeg har vidst jeg ikke skulle bruge strygejernet i længere tid (over 2-3 dage).
Rengøring af strygejernet:
Som udgangspunkt bør du udelukkende benytte en fugtig klud til aftørring af strygejernet (når det er kølet ned) Du bør ikke benytte kemikalier til at rense strygejernet.
Dog kan du risikere at du ved for høj varme får brændt stof fast på strygejernet og så er der et par husmor tips til hvad du kan gøre:
Ved hård fastbrænding:
Benyt skraberen som du har til dit komfur / glaskeramiske plade. Her kan du forsigtigt skrabe de stykker af, der har brændt sig fast. Vær dog forsigtig ikke at ridse, da det kan ødelægge ”glide” oplevelsen ved fremtidige strygninger – bør ikke benyttes ved Teflon flader på strygejernet.
Ved fastbrænding af Nylon:
Lad ikke strygejernet blive koldt, men forsøg at få det af med et stykke papir. Alternativt find i stedet noget (hvid) stearin frem og gnid strygepladen med det. Find et stykke stof efterfølgende som du ikke skal bruge og stryg laget af stearin og det fastbrændte materiale af i dette.
Andre tips og tricks
- Viskelæder ved koldt strygejern
- Benyt eddike som du hælder ud over et par stykket køkkenrulle og derefter ”hæfter” rundt om bunden af strygejernet.
- Går det helt galt kan du købe en resestift eller strygejern rens her
Afkalkning af strygejernet:
De fleste nye strygejern har en indbygget anti-kalk funktion, der gør at du ikke skal benytte nogle former for afkalker. Har du et ældre strygejern du skal have afkaldket kan du benytte eddiskesyre 32% eller f.eks. minuskalk. Benyt den anbefalede blanding eller ca. 1:10. Husk endeligt at køre strygejernet igennem minimum én gang med rent vand efterfølgende med damp funktionen aktiveret. Ellers risikerer du rester af eddikesyre i trøjen – og det er nok knap så behageligt for huden.
Er der fortsat kalk som ikke vil løsne sig kan du forsøge med en tændstik eller en nål for at rense det sidste ud af dyserne – men det er med risiko for at udvide / ødelægge funktionaliteten.
Hvad med et ledningsfrit / cordless strygejern?
Jeg kan godt se det fede i at man ikke har en ledning hæftet til sit strygejerne hele tiden. Tefal har blandt andet deres strygejern uden ledning – Tefal Freemove til kun 499 kr.! Det har sine fordele at være Cordless:
- Væsentligt mere bevægelighed
- Du er fri for ledningen der kan være i vejen, særligt når du skal tage rundt om kraven på skjorter eller en lang dug.
- Mindre risiko for at du rammer ind i ledningen og at strygejernet vælter på gulvet.
Der er dog også et par ulemper:
- Strygejernet skal fortsat tilbage til ladestationen for at samle kræfter ca. hver 20 sekund – og din basestation skal sidde til konstant strøm under strygning. (Det tager ca. 4 sekunder at genopvarme strygejernet)
- De er generelt dyrere end ledningsførte
Hvor kan du finde tests af strygejern?
Ærligt talt så er strygejern ikke det mest sexede emne og det kan være svært at finde tests.
Tænk har i september 2019 blandt andet kåret Philips GC4564/20 Azur som testvinder.
Tænk har i august 2016 blandt andet kåret Philips GC4522 som testvinder.
Tænk har i oktober 2013 testet strygejern – med Tefal som testvinder efterfulgt af Philips som jeg har anmeldt.
Politiken har i maj 2013 testet strygejern gennem Margrethe Skolen i København. Her blev OBH Formula 400i TS kåret som samlet vinder på linje med Philips Easy Care. Produktet er siden udgået af produktion.
Søndagsavisen har i 2011 testet strygejern og var generelt set ikke tilfreds med strygekvaliteten – særligt på krøllet bomuld, der kræver høj varme og meget damp. Philips GC4490 blev bedst i test grundet dets evne til at opnår høj temperatur og er det eneste i strygejern i testen, der når over en dampmængde på 30 gram i minuttet.
Har du besluttet dig for et strygejern og ikke kan finde tests på det specifikke strygejern vil jeg anbefale dig at læse på amazon (enten .com eller .co.uk). Her får du brugernes direkte feedback – der ofte kan være uvurderligt i forhold til at vurdere hvilken model du skal købe. Philips GC4410/02 som jeg har købt har f.eks. i skrivende stund 44 anmeldelser hvoraf de 37 er 5 ud af 5 stjerner – det må alt andet lige pege på et solidt produkt!
Hvor skal du købe dit strygejern henne?
Du kan få strygejern i alt fra Føtex til Ikea samt online. Hvor du køber det er op til dig. Jeg vil anbefale du køber det online af to årsager – 1. det er som regel billigere – 2. Du har 14 dages fortrydelsesret, såfremt det ikke lever op til dine forventninger. Du kan naturligvis holde øje med tilbud på din udvalgte model fra et varehus nær dig hvis du har tålmodighed til det.
Hvorfor er der damp funktion i strygejern?
Damp løsner fibrene i tøjmaterialet hvilket gør at det lettere bøjer eller galtter sig til den form du gerne vil have. Du kan sagtens stryge uden damp – det vil bare være sværere at glatte materialer helt uden.
Er du ikke meget for at lukke så meget damp ud i din bolig kan du evt. gøre det at du forforstøver dine skjorter udenfor så de er fugtige og så undlader damp funktionen.
Der bliver naturligvis stadig frigivet en del damp når det varme strygejern får kontakt til det fugtige tøj – så sørg eventuelt for gennemtræk i den periode du stryger.
Hvorfor drypper mit strygejern?
Enten er dit strygejern defekt eller også har du sat dampfunktionen for højt kontra den temperatur du stryger med. Det er forskelligt fra mærke til mærke hvordan instillingen skal være men regn med følgende:
Maksimum temperatur = maksimum damp
2 ud af 3 i temperatur = medium damp
Medium og lavere temperatur = Du kan ikke bruge damp uden det drypper
Strygejern Watt og elforbrug
Antallet af Watt siger ikke nødvendigvis noget om hvor godt et strygejern er. Ofte vil et strygejern med et højere angivet Watt være hurtigere til at varme op og nå optimal arbejdstemperatur men det kommer an på flere faktorer.
De fleste nyere strygejern bruger på den gode side af 2000 Watt. Da strygejernet tænder og slukker under brug hele tiden er det svært at udregne et præcist forbrug.
Et forsigtigt gæt vil være at det koster 2 kroner i timen at stryge tøj (baseret på at strygejernet er tændt halvdelen af tiden og timeprisen for en kilowatt er 2 kroner).
Er strygebrættet væsentligt i forhold til strygeresultatet?
Ja er det helt korte svar. Jeg har dog selv et billigt strygebræt fra Ikea som jeg er godt tilfreds med. Det er vigtigt det står stabilt og i den rigtige arbejdshøjde. Derudover er materialet naturligvis også vigtigt – og her må jeg erkende at jeg ikke har sat mig 100% ind i dette endnu. Vigtigt er det at så meget af dampen bliver reflekteret og ikke går til spilde – men bliver kastet op i tøjet igen. Du kan også få modeller med luft, der gør at tøjet ligget fladere og der genereres mindre kondens. Så det har betydning omend min subjektive vurdering vil være at strygejernet er de 80% og strygebrættet de sidste 20% forskel, hvis ellers højde og stabilitet er på plads.
Hvad er definitionen på et godt strygejern?
Det giver faktisk ikke mening at sammenligne strygejern på specifikationer. Det kan ligesåvel være den ergonomiske udformning, størrelsen på dyserne, hvilke materialer DU stryger og meget andet der gør hvad et godt strygejern er.
Et par ting og tage med er:
- Hvor vigtig er ledningslængden for dig?
- Lad være med at fokuser på antallet af Watt
- Er en stor vandbeholder vigtig for dig?
- Du kan ikke regne med at den opgivne dampmængde pr. Minut holder i praksis ifølge flere tests
- Hvor tungt må det være?
Så hvilket strygetern du skal vælge og hvad de gode strygejern er – er altså meget individuelt.
Konklusion
Jeg er super tilfreds med mit valg af strygejern – og egentlig irriteret over jeg ikke har skiftet det før. Det var først da det gamle begyndte at dryppe at jeg fik taget mig sammen til at kigge på det – og havde jeg vidst hvor meget lettere det var at stryge med – havde jeg skiftet før.
Køb seneste testvinder GC4541/20 strygejernet her>>
God fornøjelse med dit valg af strygejern!
Anbefalede produkter
Philips Azur GC4541
Philips Azur GC4564
Braun SI3030
0 kommentarer