Stigegolf er et sjovt spil for alle aldre.
Det er nemt at komme i gang med – men samtidigt svært at mestre!
Du får her guide til valg af stigegolf sæt! (Og komplet guide til regler 😉)
Det er ikke ligegyldigt hvilket sæt du køber – der er stor kvalitetsforskel, og så kan der være forskel i højden og materialer til bolde.
Hvilket stigegolf sæt er bedst i test?
Der findes rigtig mange varianter af stigegolf på markedet. Der findes kun én officiel variant, som ikke kan købes i Danmark. De sælges af Ladder Golf LLC, der opkøbte patentet i 2005.
Dem du kan få i herhjemme opdeler jeg i 4 varianter:
- Byggemarkedsversionen
- Plastikvarianten
- Den gode kvalitet
- Den professionelle kvalitet
Byggemarkedsversionen
Byggemarkedsversionen er den du finder i Harald Nyborg, 10-4, Jem & Fix, Bauhaus, COOP og så videre. De er kendetegnet ved en simpel fabrikationskvalitet samt bolas i varierende kvalitet.
Ofte er skruesamlingerne ikke helt lige og det kan derfor være svært at samle:
Til gengæld har de ofte bæretasker og nem montering med fingerskruer, så du kan stille det op på få minutter.
Du kan se hvordan byggemarkedsversionen ser ud efter 20 spil på asfalt:
Der er altså godt med mærker på både stige og bolde.
Den bedste pris på byggemarked stigegolf
Find de billigste priser på PriceRunner her:
Plastik varianten
Plastik varianten er den nemmeste at have med rundt grundet lav vægt, og er nemt at samle. Plastik varianten er også det, der startede det hele.
Og:
Så er prisen lav.
Der er dog også et par gode grunde til at den ikke længere er så populær.
Plastik varianten er ikke holdbar og stabil nok, hvilket giver en dårlig spiloplevelse.
Se bare her hvad der sker, når der kommer et kast på den øverste ribbe:
Du er derfor nødt til at stabilisere stigegolf sættet ved at sætte noget tungt på, for at det ikke vælter:
Det kan dog medføre at sættet går fra hinanden – hvilket det måske ikke holder til på sigt.
Find priser på plastikvarianten hos PriceRunner her:
Den professionelle variant
Den professionelle variant er både spil i en højere kvalitet, som er serieproduceret, men du kan også være heldig at finde private, der laver rigtige fine versioner af stigegolf.
Her er der ofte benyttet rigtige bolas eller golfbolde og samt en bedre kvalitet træ. Nogle findes i versioner som du kan opsætte fast i haven, nogle har en nem fold sammen teknik og andre tager lang tid at skille ad.
Den professionelle variant jeg har testet er fra Stanlord, og de angiver selv at det er den officielle turneringsstørrelse. Dog skal du være opmærksom på at sættet her ikke er 100 cm højt med 33 cm mellem ribberne som de “officielle” hjemmespils varianter, men kun ca. 88,5 cm højt med ca. 25 cm mellem ribberne.
Sættet her er udført i gummitræ, med samlinger i en helt anden (og væsentlig bedre) kvalitet end de billige byggemarkedsversioner:
Det er ekstremt nemt at samle, da der er få dele og det hele “passer sammen”. De enkelte ribber er markeret i forhold til placering, men det har ikke en praktisk betydning. Der er samlevejledning med hvis du skulle være i tvivl:
De medfølgende bolas er med sort streg og rød streg. Du kan bestille andre farver bolas hos. bl.a Netcentret, hvis du gerne vil have sæt til flere spillere. Det er i en god holdbar kvalitet – og helt ens i længden, hvilket er vigtigt for at kunne udføre et ensartet kast.
Der er ingen tvivl om at dette sæt holder i mange år, og så står det stabilt selv ved hårde kast grundet det relative lette vægt at bolas.
Stigegolf forhandler
Der findes flere forskellige forhandlere af stigegolf. Jeg vil anbefale at du starter med én af de billige sæt, og hvis du får smag for det kan du tage en af de mere professionelle sæt fra f.eks. Bex eller Stanlord.
Køb stigegolf
Personligt synes jeg mange sæt er udført i FOR billig kvalitet.
Det er synd, for det kan være med til at give et dårligt ry til spillet.
Hvis du vil have noget i ordentlig kvalitet – vil jeg anbefale det professionelle sæt fra Stanlord her>>
Synes du det er for dyrt:
Så tag f.eks. Bex sættet som, der bedre kan holde til at blive brugt og giver en mere ensartet oplevelse ved kast.
Se til sammenligning priser fra PriceRunner her:
Stigegolf regler
Der findes lidt forskellige varianter af spillet.
De fleste sæt som vi køber i Danmark – består kun af en stige og de officielle regler er derfor tilpasset dette:
Hver spiller får 3 sæt bolde (bolas), som kastes på tur. Der kan være op til 4 spillere, men de fleste sælges som 2 spiller sæt.
Som regel afgøres det ved møntkast hvem, der starter.
Du skal stå 15 feet (ca. 4.5 meter) fra stigen.
De officielle regler dikterer at spiller 1 først kaster alle sine 3 sæt bolas, herefter kaster spiller 2 sine 3 sæt bolas.
En sjovere variant – synes jeg er at:
Spiller 1 kaster 1 bold, herefter kaster spiller 2 1 bold, og så videre indtil alle 6 sæt bolde er kastes (ved 2 spillere). Derved er der lidt mere konkurrence undervejs, ved at du kan skyde den andens bolde ned.
Der spilles til 21 point.
Point opnås på følgende måde:
Den øverste ribbe tæller for 3 point, den midterste 2 point og den nederste 1 point. Rammes der alle 3 bolde på den øverste får man et ekstra point hvis det ønskes. På samme måde får man også et ekstra point hvis man rammer alle 3 på hver sin ribbe.
Bliver ens bolas skudt ned af stigen, tæller de ikke. (medmindre de rammer f.eks. fra 3 point og ned på 2 point)
Rammer en modspiller den samme ribbe som du allerede har ramt udlignes pointet. Har du f.eks. ramt 2 x 3 point og en modstander rammer 1 x 3 point – får du altså samlet set kun 3 point, da modstanderes ene bolas udligner én af dine 2 bolas.
Der skal rammes præcis 21 point.
De simple regler er at du mister de point du når over 21. Har du eksempelvis 18 point og får 5 point i dine kast – mister du alle 5 point og er fortsat på 18. Sjovere varianter er at det du kaster for meget trækkes fra det du har, eller at du ryger tilbage på 13 point hvis du kommer til at gå over 21.
Der er ingen regler for hvordan du skal kaste, andet end at det skal være underhåndskast. Typisk vil de fleste kaste ved at have den den ene kugle i hånden og en svingende bevægelse hen mod stigen.
Se video af et kast her:
Hvad gør man hvis et kast rammer 2 pinde ? Vi oplevede det idag
Hej Thomas,
Hvis snoren snører sig om 2 pinde (hvis snoren er lang nok), så vil min vurdering være at det er den hvor den er snoret mest ind.
Mvh Anders
Hvad sker der, hvis man skyder modstanderens bola af pinden, men den bliver hængende i snoren på den anden parts bola? Den ene bola hænger altså i snoren på den anden parts uden at røre jorden.
Så tæller den samme antal point som den kugle, den hænger fast i
Hvor lang kan/skal/må snoren være mellem kuglerne??
Det officielle er 33.02 cm