Hvilken antenneforstærker til yousee og stofa kabel tv og bredbånd?

top besked

Det er efterhånden en større videnskab at få et godt tv og bredbåndssignal i dit hjem – og anbefalingerne har ændret sig meget i løbet af årene i takt med udviklingen af tv signalet, bredbånd via kabel tv og ikke mindst udefrakommende støj (særligt støj fra 4G/5G mobilt bredbånd).

Det er hamrende dyrt (efter min mening) at få en tekniker ud fra enten Yousee eller Stofa for at konstatere at det ofte er dit signal, der ikke er kraftigt nok og at du derfor har behov for antenneforstærker. Pudsigt nok har teknikeren altid en sådanne en med og vil naturligvis gerne sælge den til overpris – nu er han der jo alligevel!

Jeg sagde – nej tak – til tilbuddet da jeg fik en Yousee tekniker på visit og har i stedet testet hvor langt du kommer med en forstærker, der kan det samme som den du får fra Yousee – til måske halvdelelen af prisen!

König antenneforstærker med aktiv returvej

Produktet er en ANT AMP-PRO30A fra av-cables. Den er desværre udgået – men du kan alternativt vælge denne Triax eller WISI>>

 

Hvad gør en antenneforstærker?

En antenneforstærker (også kaldet signalforstærker eller linieforstærker) tager dit eksisterende signal og bibeholder styrken i signalet gennem hele din installation.

Den skal sættes så tidligt som muligt i dit antennesystem for at have bedst effekt. Får antenneforstærkeren leveret et dårligt indgangssignal – vil den bære dette videre gennem hele din installation.

Egenskaberne ved en god antenneforstærker

Forstærkning: Antenneforstærkeren skal være justerbar i dB. Hvis tallet ikke siger dig noget – skal du ikke være bekymret. Det er kun min tidligere erfaring fra job i radio-antennebiks der gør at jeg forstår betydningen. Den ikke tekniske forklaring er at jo større forstærkning – des flere tv kan den levere til – som udgangspunkt

Tilslutningsmuligheder: Der skal være mulighed for tilkobling af dit kabel tv-signal og gerne flere udgange.  Har du kun én – er det  som regel rigeligt – da du oftest leder direkte videre til et antennestik (sløjfedåse) eller en antennefordeler.

Justeringsmuligheder: Der er mulighed for at stille forstærkningen, samt det, der kaldes tilt/slope og den aktive returvej (til bredbånd).

Funktioner: Forstærkeren bør have en aktiv returvej – det er den type der i dag anbefales af både Yousee og Stofa hvis du samtidig skal have internet gennem dem. 

MEDMINDRE AT:

Du opdeler internettet i internet for sig og tv for sig med en såkaldt DVU splitter. Dette er den mest optimale måde at opdele dit internet og tv. Herved har du ikke brug for aktiv returvej. 

Strømforbrug: Sørg for at den ikke overforbruger strøm.

Derfor havde jeg problemer med min Yousee installation

Yousee garanterer kun signalet frem til det første stik i væggen. I mit tilfælde var det så i soveværelset – hvor der ikke er tv og jeg er heller ikke interesseret i at mit bredbånd og router fra Yousee skal stå! Derudover havde jeg problemer med udfald på det ene tv hvor billedet begyndte at pixelere, derefter fryse og til sidst komme med en hoppende og dansende besked om “intet signal”

Da jeg ville montere routeren ved det næste stik i stuen fik jeg følgende besked:

Yousee - dit signal er ikke stærkt nok

Yousee ville gerne hjælpe – mod betaling af en antenneforstærker til mellem 1000-1500 kr. Det må trods alt kunne gøres billigere! Derfor denne test af antenneforstærkeren fra König, som svarer til en Triax eller WISI forstærker.

Sløjfe-slutdåse system eller stjerne antennesystem

I starten af denne artikel skrev jeg at jeg ville vende retur til denne del.

Dit antennesystem kan være opbygget på 2 måder:

Sløjfe-slutdåse system:

Dette system er langt det mest udbredte i ældre boliger – men anbefales ikke længere.

Der er simpelthen for meget signaltab undervejs og det er svært at få den samme gode fordeling til alle stik.

Det fungerer på den måde at du får dit indgangssignal bliver sendt til den første antennestikdåse, der sløjfer videre til den næste antennestikdåse og så videre indtil den sidste (slutdåsen).

Stjernesystem:

Et stjernesystem tager det første indgangssignal og sender videre til en antennefordeler (eller direkte til dit tv). Det betyder lidt længere kabelføring end ved et sløjfe-slutdåse system – til gengæld er der meget mindre tab i det sidste stik.

Installation af Antenneforstærkeren

Det skal du bruge:

Det er ekstremt nemt at installere antenneforstærkeren. Start med at finde ud af om du har et sløjfe-slutdåse system eller et stjernesystem.

Du tager kablet fra dit yousee antennestik og skruer det løst fra stikdåsen.

Det løse kabel skruer du en F-connector ned over. Som regel er det dobbelt skærmet.

Dvs. både en for for sølvpapir og noget tråd. Begge dele trækkes tilbage over kablet og f-connectoren skrues ned over. Sørg for at pinden i midten slutter samtidig med skruen.

Slutresultatet ser således ud:

F-connector - sådanne skal det sidde

Vupti – du kan nu skrue det i antenneforstærkeren i stedet.

Derefter kan du selv lave et nyt kabel med f-connector ud fra antenneforstærkeren (output) som du sætter til enten den første sløjfedåse eller til en fordelerdåse.

Giver det mening?

Guide – sådan indstiller du antenneforstærkeren

Når du tænder antenneforstærkeren første gang – så sørg for at forstærkeren er skruet helt i bund (mod uret) på alle indstillinger. Vær ikke nervøs selvom det første du møder er dette billede:

Intet signal philips tv

Herefter tænder du dit tv, hvor du under indstillinger har for at du se signalstyrke og signalkvalitet. På et Philips TV – ser det således ud:

Signalstyrke og signalkvalitet på philips tv dvb-c

Herefter finder du den tv-kanal med det dårligste signal (er der slet ikke noget signal så skru lidt op for signalstyrken). Som regel er TV3+ eller MTV blandt de kanaler der er dårligst. Når signalet er godt på disse kanaler justerer du lidt ned igen for derefter at skrue på tilt indtil du igen har samme signalstyrke som før. Det kræver du går lidt frem og tilbage mellem tv og antenneforstærker og at du tjekker diverse kanaler.

tilt, gain og aktiv returvej justering

På et LG TV ser det således ud når signalet er i orden!

LG antennesignal på Yousee

Har du ikke opdelt tv med en DVU splitter – kan du på din yousee bredbåndsinstallation se signalstyrken ved at gå ind i din routers opsætningsmenu.

Signalstyrke yousee bredbånd c6250

Herefter kan du justere på den aktive returvej indtil du får det bedst mulige resultat.

Det er væsentligt at signalet er så godt som muligt – mine værdier på upstream power varierede meget – og blev ikke nødvendigvis højere af at skrue ekstra op.

Så prøv dig frem! Jeg anbefaler en DVU splitter for bedst signal.

Hjælper en antenneforstærker?

Ja – det gør den! Men der kan også være andre årsager til at du har problemer med dit antennesignal. Vil du forbedre dit signal igennem hele installationen er du nødt til at gennemgå alle kabler.

Start med de synlige kabler – det vil sige dem, der går fra din antennedåse til dit fjernsyn. Her skal du enten bruge yousee godkendte kabler eller du skal benytte F-connectorer og HF-tætte stik. HF tætte stik sikrer at der ikke er interferens mellem mobilt bredbånd og dine antenne signaler.

Alt hvad jeg har omtalt kan fås hos Av-Cables – forhør deres support hvis du er i tvivl eller skriv nedenfor. Klik her for at komme til Av-Cables forside.

Opsummering
Dato
Primære produkt
König ANT AMP-PRO30A
Min vurdering
51star1star1star1star1star
Produkt
König ANT AMP-PRO30A
Pris
DKK 399
Tilgængelighed
Out of Stock

Relevante Artikler:

Punkterfri dæk til ladcykel

Punkterfri dæk til ladcykel

Hvis du nogensinde har prøvet at stå med et punkteret dæk på din ladcykel - så ved du hvor frustrerende det er...

19 Kommentarer

  1. Sven Storm

    Fin artikel. Jeg præcis købt AMP-PRO30A&OQ og har udelukkende problemer med kanaler på Mux5 – dvs. bl.a. TV3+. Jeg har svært ved at få det til at virke, da programmet pixelerer på trods af, at signalstyrken og signalkvaliteten er 98 %, idet kvaliteten pludselig falder helt ned til 40% for straks derefter igen at stige til 98%.
    Har du et godt råd?
    På forstærkeren er der 2 stk. GC. Hvad er forskellen på dem?

    Svar
    • admin

      Hej Sven, de 2 GC er til henholdsvis “fremløb og tilbageløb” tilbageløbet er den aktive returvej som kun skal bruges i forbindelse med bredbånd. Mit bud vil være at du har en “hul” i installationen hvor du får påvirkning fra 4G ind sim gør at din signalkvalitet daler. har du HF tætte stik / Yousee godkendt kabel?

      Svar
      • Sven Storm

        Tak for det hurtige svar.

        Jeg går ud fra, at fremløbet er den GC i bunden af forstærkeren ved siden af SC – og at det dermed udelukkende er den, der skal justeres på?

        Jeg har F-connector stik overalt og et antennekabel af bedste kvalitet. Jeg har Boxer TV med antenne, og der er ingen problemer overhovedet bortset fra Mux5 kanalerne.

        Hvis det er 4G påvirkninger, som forstyrrer signalet, svarer det så netop til frekvenserne på Mux5?

        Svar
        • admin

          Ja – det vil være SC og GC i bunden du skal justere på. Det kan være 4G påvirker Mux5 – men kommer an på hvilken sender du modtager fra. Du kan evt. forsøge at sætte et 4G filter på. Hvornår i processen kommer du forstærkeren på? Den er jo som udgangspunkt tiltænkt kabel-tv installationer – om end du godt kan bruge den på antenneinstallationer. Og dine stik til fjernsynet er HF tætte?

          Svar
          • Sven Storm

            Forstærkeren sidder så tæt på antennen som muligt, og der benyttes HF-tætte F-connector stik.

            Er det nødvendigt med et 4G filter, når antenneforstærkeren kun forstærker op til 862 MHz?

          • Thomas

            Tak for super god artikel – har netop købt samme forstærker.
            Jeg troede faktisk at GC og SC i bunden var til returvejen, og den GC der sidder øverst i højre side var til fremløbet?!? Tager jeg fejl?

          • admin

            Hej Thomas,
            Nu er det efterhånden et par år siden jeg har rodet med den og har forlagt manualen. Mit gæt er helt klart at SC (Slope Control) i hvert fald er til fremvejen – jeg kan ikke se det giver mening for returvejen.
            Mvh Anders

  2. Lene

    Hej

    Vi har fået yousee bredbånd, og hvis vi tilslutter tvet i soveværelset, så pixlerer det helt vildt på begge tv.
    Men værst er hvis tvet i soveværelset er tilsluttet så daler internetforbindelsen til under det ½ af hvad vi betaler for.
    Hvilken forstærker vil du anbefale. ??

    Svar
    • admin

      Det er muligt du vil kunne nøjes med den anbefalede TRIAX forstærker. Hvis ikke skal du have en COMEGA DVU splitter, der deler dit bredbånd og dit tv. Herefter burde du kunne køre 2 tv i en korrekt installation.

      Svar
  3. Peter Boutrup

    Hej
    Har læst din fine artikel og tænkte om du kunne vejlede mig
    Jeg har for tre fire år siden installeret en Triax FA288
    Nu oplever jeg pludselig at signalet er forsvundet. Først til nogle kanaler og nu til alle
    Jeg har en YouSee tv boks
    Mit spørgsmål er ganske enkelt
    Hvad mon er galt – kan sådan en forstærket brænde sammen
    Hvordan konstaterer jeg med sikkerhed at forstærkeren er brændt sammen
    Jeg ofrer gerne 5-600 på en ny opdateret FA 388
    Hbad tænker du
    Mvh Peter

    Svar
  4. admin

    Hej Peter,
    Du kan teste det ved enten at forsøge med at koble signalet direkte til fjernsynet udenom Yousee boksen, eller ved at springe forstærkeren over og tage signalet direkte ved indgangskilden. Den sidste metode er mere valid / sikker til at afsløre om det er enten kablerne eller antenneforstærkeren, der er defekt. En guide til det med indgangskilden – kan du finde her: https://www.tv-pakke.dk/730/spar-yousee-tekniker-antenne-gebyret/
    Mvh Anders

    Svar
  5. Bjarne Christensen

    hej Peter .
    Vil høre hvad du vil anbefale mig samt hvorledes og i hvilke rækkefølge jeg skal installere og forbinde mit set up . Jeg hart tre tv. en i stuen forbundet via you see box og router og et på hver sit værelse hvortil der er trukket henholdsvis 6 og 11 meter kabel hvordan forbinder jeg det korrekt så jeg får det bedst mulige signal ? Du må meget gerne pensle det ud gerne med en skitse over rækkefølgen så selv jeg kan forstå fremgangsmåden da jeg absolut ikke er nogen ørn hvad angår tekniske installationer , for nu at sige det mildt 😉 Jeg skal også ud og investere i en forstærker /fordeler hvad vil du der anbefale og hvorledes skal jeg forbinde hele mollevitten skal jeg køre uden om you see boxen eller hvordan ?? Så mange var spørgsmålene og på forhånd tak for hjælpen ! 😉 😉

    Svar
    • admin

      Hej Bjarne,
      Det er lidt svært uden at se de fysiske installationer. Men kort fortalt skal du have fat i antennekablet fra yousee inden du kobler det til noget som helst. Herfra skal du have fat i 2 ting. En antenneforstærker – f.eks. https://hvilken.dk/triax388 og en bredbånds/tv splitter: https://www.av-cables.dk/antennefordeler/dkt-comega-dvu-1-4-tv-radio-data-afgrener.html. Først sætter du kablet i DVU splitteren. Herfra kabel over til din router der hvor der står data og kabel over til antenneforstærkeren. Herfra kan du trække kabel til: Yousee box, værelse 1 og værelse 2. Kablet du skal bruge er: https://hvilken.dk/7mmkabel og skruerne er https://hvilken.dk/fcon til “det hele” – og så skal du formentlig bruge 2-3 styk han antennstik: https://hvilken.dk/hanantennestik. Du skal ikke udenom yousee tv-boksen. Jeg håber det giver mening – alternativt skal du finde én, der kan hjælpe dig med installationen. 🙂
      Mvh Anders

      Svar
      • Tim

        Hej Anders. Jeg har lige købt nyt hus og har lidt samme problem som overstående. jeg kan se oppe på loftet at der er trukket kabler lidt til alle rum, men det ligner en gammel installation. Der er kun forbindelse til to rum. Det ligner at yousee stikket går ind og sidder i en tv/bredbåndssplitter. Derfor står jeg og skal købe en antenneforstærker. Mit spørgsmål er blot, skal antenneforstærkeren monteres før eller efter tv/data spritteren? 🙂

        mvh
        Tim

        Svar
        • admin

          Hej Tim,
          Det kan gøres på flere måder. Den bedste: Hvis du har det “rene” Yousee signal, skal det først fordeles via f.eks. en comega DVU splitter. Lige efter kobler du antenneforstærkeren på TV outputtet fra DVU splitteren og herefter kabel fra de enkelte udgange på antenneforstærkeren til de enkelte rum.
          Mvh Anders

          Svar
  6. Stine

    Hej Anders
    Vi har netop fået ny router til bredbånd via Coax fra YouSee. Vores udfordring er, at vi har brug for at den skal stå på vores 1. sal, så den kan forbindes med LAN kabel til sønnen pc. Det antennestik vi har ovenpå er ikke vores første stik og det betyder, at vi ikke kan få upstream fra routeren.
    Kan denne forstærker hjælpe på dette eller har du evt. et anden løsningsforslag?

    Svar
    • admin

      Hej Stine,
      Den optimale løsning er at du opdeler internet og tv med en DVU fordeler. Herefter kører du tv-delen som du “plejer” og så kører du et kabel fra DVU splitteren op til 1. salen som du forbinder til routeren, og derfra kører LAN kabel til sønnens pc.
      Mvh Anders

      Svar
      • Stine

        Hej Anders
        Tak for hurtigt svar.
        Så vi kommer ikke udenom, at vi skal have ført fra vores indgangsboks og op til førstesalen?
        Jeg havde håbet lidt på, at jeg kunne have klaret det, fra den antennestiksboks vi har ovenpå, som er trukket videre fra den nedenunder

        Svar
        • admin

          Måske. Du kan forsøge, men der er ingen garanti. Hvis ikke i skal bruge antennestikket til fjernsyn ovenpå, så kan du bruge det eksisterende coax kabel fra stue til første sal til at forbinde til DVU splitteren og så direkte i modemmet i den anden ende.

          Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *