Efter MIN mening er der 3 ting, der er væsentlige ved en god kaffemaskine!
- Den skal kunne brygge en god kop kaffe (selvfølgelig!)
- Den skal være let at bruge
- Den skal være let at vedligeholde
Lad mig uddybe:
Indholdsfortegnelse
- 1 Brygning af en god kop kaffe!
- 2 Den officielt bedste kaffemaskine
- 3 Kaffemaskinen skal være let at bruge
- 4 Den skal være let at vedligeholde
- 5 Test af testvinderende fra TÆNK – BRAUN KF 1100 WH
- 6 Det er der i pakken
- 7 Billigste pris på KF 1100 WH
- 8 Hvad er det med den der MoccaMaster?
- 9 Afkalkning af kaffemaskine
Brygning af en god kop kaffe!
Selvfølgelig skal en god kaffemaskine kunne brygge en god kop kaffe! For at du kan det skal du starte et helt andet sted end kaffemaskinen…
Det starter ved bønnerne – de skal være af en fornuftig kvalitet og de skal opbevares korrekt. Vandet du bruger skal være koldt og du skal bruge den rette dosering.
Herefter kan vi begynde at tale om hvad definitionen på en god kaffemaskine er 🙂
Vandet der brygges skal efter europæisk standard (ECBC) være 92-96 grader når det rammer kaffefiltret.
Brygger du ved for lav temperatur – går det udover sødheden på kaffen – der i stedet kan blive bitter. Det samme sker hvis det er for varmt – og det er MIN erfaring at den eller vældigt populære MoccaMaster ligger lige på grænsen til FOR varm.
Når kaffen er brygget – er det bedst at drikke den hurtigst muligt.
Du bør maksimalt lade den stå en times tid – og her skal kaffemaskinen kunne holde en temperatur på minimum 80 grader.
Skal du bruge kaffen i længere tid – så hæld det på en termokande – men forbered dig på at det går ud over smagsoplevelsen – det kan altså muligvis bedre svare sig at lave det over 2 omgange!
Den officielt bedste kaffemaskine
Den mest pålidelige danske kilde vi har til uafhængig “bedst i test” af kaffemaskiner er TÆNK.
Deres seneste test er fra September 2023 – hvor de kårer Braun KF 1100 WH som vinder.
Når det er sagt:
Så har de 3 andre modeller som bedst i test over årene tilbage til 2018 – blandt andet MoccaMaster KBG 741.
Ét er dog hvad TÆNK mener – noget andet er hvad VI som forbrugere – gerne vil have!
Se de 5 MEST POPULÆRE kaffemaskiner som du og jeg søger efter på PriceRunner her:
Kaffemaskinen skal være let at bruge
De fleste kaffemaskiner har under 3 knapper – så ja de er vel alle lette at bruge?
Ja – til dels.
Selve kanden
Noget af det mest irriterende er hvis kanden er dårlig at hælde af.
Eksempelvis har jeg tidligere haft en billig kaffemaskine med termokande – hvor – når man hældte kaffen op og var ved at være færdig – så skulle den absolut hælde 10 dråber, der lå i “låget” med ned. Ret så irriterende.
Moccamasters termokande (på visse modeller) kan du ikke hælde hurtigt af – uden at det løber hele vejen ned af termokanden – det er heller ikke så praktisk.
Det skulle gerne være således når du hælder vand på kaffemaskinen:
Aftageligt filter
Hvis du – som jeg – gerne vil have mulighed for at skylle delen hvor kaffefiltret sidder – er det vigtigt at det kan tages nemt af og på.
Nogle modeller kan beholderen til kaffefiltret ikke stå plant på f.eks. håndvasken eller bordet – og det gør det altså mere besværligt at sætte filter i eller komme kaffe i filteren.
Se f.eks filter beholderen fra en Melitta 3.0, som ikke kan stå lige på bordet:
Auto-sluk
Den sidste ting er i forhold til funktionalitet – Det er vigtigt med auto-sluk eller timer. Du har ikke lyst til at tage hjemmefra om morgenen (eller på ferie) – og være i tvivl om du nu fik slukket for kaffemaskinen. Så sørg for at få dette sikkerhedsaspekt med når du skal vælge din næste kaffemaskine!
De fleste maskiner på markedet har i dag auto-sluk funktion.
Den skal være let at vedligeholde
Dette hænger til dels sammen med at den skal være let at bruge.
Som regel er det sådanne at jo flere dele du kan skille ad og komme i opvaskemaskinen – jo bedre. De dele du ikke kan gøre ren, der har kontakt med kaffe risikerer at sætte smagsstoffer (og bakterier) til de næste kopper kaffe.
Er den besværlig at vedligeholde eller afkalke – så vil det i sidste ende betyde at du kommer til at ende med en dårlig kaffe i længden.
Test af testvinderende fra TÆNK – BRAUN KF 1100 WH
Jeg har haft bedst i test kaffemaskinen Braun KF 1100 WH på testbordet.
Denne maskine opfylder efter min mening alle 3 krav til en god kaffemaskine:
- Brygger god kaffe
- Nem at bruge
- Nem af vedligeholde
- BONUS: Testvinder i TÆNK
- BONUS: Billig
Ud over at den opfylder alle 3 krav jeg har til en god kaffemaskine – så er den relativ billig, og den har topplacering i danske test. Dernæst er det en kaffemaskine, der ikke fylder meget på køkkenbordet, som der efterhånden er lidt kamp om, når der også skal være mikroovn, brødrister, blender og airfryer 🙈
Det er der i pakken
Udover en manual – er der ikke det store i pakken fra Braun.
Alt er samlet og ligetil.
Inden du laver den første kop
Det er en rigtig god idé at køre de første 2 kander igennem – uden at drikke kaffen.
På den måde sikrer du dig at eventuelle kemiske rester, kommer ud af kaffemaskinen ved høj temperatur.
Bryggetid og støj
Det tager 9 minutter og 25 sekunder at brygge en hel kande kaffe!
Det er ikke hurtigt – og langt fra den tid som en Moccamaster kan gøre det på.
Når det er sagt, så brygger jeg sjældent en hel kande, hvorfor det for mig ikke har den store betydning.
Du kan høre den brygger – men slet ikke noget, der generer.
Kaffefilter kan tages af og stilles plant
Du kan sagtens tage filteret af (om end det er en anelse svært at få på igen):
Når filteret er af, kan det stilles plant på bordet, som gør det nemt at komme filter og kaffebønner i:
Mangler et bip
Den mangler måske et “Jeg er færdig med at brygge” bip” – som jeg eksempelvis havde på min tidligere KitchenAid kaffemaskine – men ellers fungerer den som jeg forventer!
Kan man smage forskellen?
Jeg gjorde det at jeg tog min gamle supermarkeds kaffemaskine og min nye maskine og kom præcis den samme mængde bønner i. Satte begge over med samme mængde vand (afmålt i ml – svarende til 4 kopper) – og satte dem til at køre.
Det er en subjektiv vurdering – men udover at drikke temperaturen var højere – var der også mere “smag” i den. Den havde (måske via den højere bryggetemperatur) fået trukket flere smagsstoffer ud. Efter min mening en væsentligt bedre kop kaffe.
Jeg tror dog ikke på at jeg ved en blindtest ville kunne fortælle hvad, der er lavet på hvilken kaffemaskine!
Rengøring af kaffemaskinen
Alle dele, der er i kontakt kaffe kan vaskes. Du har derfor mulighed for at gøre den helt ren og slipper for rester, der påvirker næste kaffebrygning.
Konklusion
Til under 500 kr – tror jeg ikke på du får en bedre kaffe. Det er både ud fra min subjektive vurdering og hvad test fra Tænk har påvist.
Beslutningen er jo i sidste ende op til dig.
Billigste pris på KF 1100 WH
Se prissammeligning på kaffemaskinen fra PriceRunner her:
Hvad er det med den der MoccaMaster?
Du er sikkert blevet fortalt mere end én gang at den eneste rigtige kaffemaskine er en MoccaMaster – og det KAN det også være.
De gør rigtig mange ting rigtigt – også ting som Melitta ikke kan. F.eks. (på nogle modeller) – drypfri filter og muligheden for at skrue ned for varmen ved mindre kaffe på kanden – så du ikke overvarmer/koger den smule kaffe, der er tilbage. De har 5 års garanti – der af og til kan forlænges til 10 år.
Der er egentlig kun to ting (udover at den er en anelse pebret), der irriterer mig meget!
- Kanden har en tendens til at dryppe når du skal hælde hurtigt (som f.eks. når du fylder vandbeholderen)
- Jeg har oplevet mere end én (på MoccaMaster KBGC982) at kaffen flyder ud over filterbeholderen, fordi drypstopperen/løberen ikke er blevet helt aktiveret. Så står du altså med op mod 1 liter kaffe i køkkenet og ud over maskinen. Knap så fedt!
Kaffekvaliteten er der til gengæld intet i vejen med – så vil du gerne have dig den “ultimative” kaffemaskine – så go for it! Den brygger en kande kaffe på 6 minutter – så den kan også sagtens bruges til et mindre kontor.
Se priser på den mest populære MoccaMaster her:
Afkalkning af kaffemaskine
Jeg ved det ikke er det første du tænker på når du har købt en kaffemaskine – men med jævne mellemrum – så skal du altså afkalke din maskine. Enkelte modeller af MoccaMaster fortæller dig selv hvornår den skal afkalkes – og MoccaMaster leverer også deres helt eget afkalkningsmiddel (overkill efter min mening).
Som hovedregel er det efter ca. 30 hele brygninger. Hvis ikke du gider holde øje med det – så fokuser i stedet på om vandet stænker anderledes, om bryggetiden er forlænget eller om den støjer/sprutter væsentligt mere end den plejer.
Jeg benytter personligt MinusKalk – men andet kan også bruges.
Hæld ca. 1 liter vand på kaffemaskinen og kom 100 ml MinusKalk i.
Kør herefter en brygning som du ville normalt (uden kaffebønner).
Hæld det ud og kør kaffemaskinen igennem med rent vand 2-3 gange efterfølgende.
Så er kaffemaskinen klar til brug igen 🙂
0 kommentarer