Bedste ebook reader

top besked

Uanset om det er fordi du gerne vil læse på ferien eller have en “semi-analog bog” som du kan læse når du skal i seng eller slappe af, så er en ebook reader et oplagt valg.

I stedet for én bog får du hundredvis af titler til rådighed, og rigtig mange af dem kan du få HELT GRATIS. 

I forhold til en tablet tæller du batterilevetid, der måles i uger frem for timer

Men:

Hvilken model skal du vælge blandt de mange muligheder på markedet?

  

 

Amazon Kindle ebook reader

Bedste bud: ONYX BOOX Go Color 7 Gen 2

Lad os gå direkte til den du skal ha’ – efter min mening den, der kunne være bedst i test.

ONYX BOOX Go Color 7 – Gen 2

Du skal vælge den af 3 primære årsager:

  1. 2025 model – nyere processor og operativsystem (du køber heller ikke en 2023 smarphone – vel?)
  2. Android styresystem, hvilket sikret kompabilitet med blandt andet eReolen, Mofibo, Storytel, Bookmate, Saxo Premium og andre streaming tjenester
  3. Flot og stor skærm

Se billigste pris på den på PriceRunner her:

Hvad er vigtigt ved valg af ebook reader?

Vil du ikke have testvinderen – så se her hvad du skal overveje, når du kigger efter e-bogslæsere:

Hvor nemt er det at hente bøger til min ebogslæser?

Tilgængeligheden af bøger er den vigtigste faktor ved valg af ebook reader. Forskellige enheder har forskellige økosystemer:

Amazon Kindle integrerer problemfrit med Kindle Store, som har det største udvalg af internationale titler. Med Amazon Prime får du også adgang til Prime Reading med tusindvis af gratis bøger.

Kobo fungerer godt med Kobo Store og understøtter også det åbne EPUB-format, hvilket betyder, at du kan indlæse bøger – dog til dels manuelt.

ONYX BOOX enheder kører Android og kan installere praktisk talt alle læseapps – Kindle, Kobo, Google Play Books, Saxo, Mofibo og mange flere. Dette giver den største fleksibilitet.

Bor du i Danmark? (Selvfølgelig gør du det 😄) – så kan du med ONIX bruge eReolen, der giver dig mulighed for at låne op til 3 bøger ad gangen – GRATIS!

Skærmen

Skærmkvaliteten er fundamental for din læseoplevelse. Moderne ebook readers bruger e-ink teknologi, som efterligner udseendet af trykt papir og ikke belaster øjnene selv efter timer med læsning.

Opløsning bør være mindst 300 PPI (pixels per inch) for skarp tekst. De fleste moderne enheder lever op til denne standard.

Skærmstørrelse varierer typisk fra 6 til 8 tommer. Større skærme er bedre til PDF-filer og tegneserier, mens 6-tommer skærme er mere bærbare til romaner. Jo større, des tungere bliver den. 7″ er sweet spottet for de fleste.

Baggrundsbelysning er essentiel for læsning i mørke omgivelser. Søg efter enheder med justerbar farvetemperatur, så du kan vælge varmere lys om aftenen for bedre søvn. Nogle enheder har mulighed for tilkobling af lys. 

Hastighed

Mens ebook readers ikke behøver at være så hurtige som smartphones, påvirker behandlingshastigheden din oplevelse betydeligt. Langsomme enheder kan gøre sideskift, navigation i menuer og søgning frustrerende. 

Nyere processorer og mere RAM sikrer, at enheden reagerer hurtigt på dine input. Dette er særligt vigtigt, hvis du planlægger at bruge funktioner som webbrowsing.

Helt generelt kan du her gå ud fra:

Koster enheden under 1.000 kroner er den langsom.

Batterilevetid

En af de største fordele ved ebook readers er deres lange batterilevetid. De fleste moderne enheder holder flere uger ved normal brug, selvom dette afhænger af:

  • Hvor ofte du læser
  • Brug af baggrundsbelysning og Wi-Fi (slå evt. wifi fra hvis ikke du skal bruge det)
  • Sideskift-frekvens

Konstruktionskvalitet

Din ebook reader skal kunne tåle daglig brug og transport.

Søg efter enheder med:

Vandtæthed (IPX8-certificering) så du kan læse ved poolen eller i badekarret uden bekymringer om at du taber den. 

Robust konstruktion med kvalitetsmaterialer der kan modstå at blive tabt eller presset i en taske.

Ergonomisk design der er behageligt at holde i længere perioder.

Mini anmeldelse af de 4 bedste ebook readers

Ikke alle produkterne er testet fysisk, og rækkefølgen er vilkårlig. Fordele og ulemper er baseret på indsamlet data. Jeg har kun personlig erfaring med Kindle.

ONYX BOOX Go Color 7 – Gen 2 64GB

Pris: ca. 2.500 kr.

Vores testvinder imponerer med sin 7-tommer Kaleido 3 farveskærm, der leverer både skarpe sort-hvide tekster og levende farver til illustrerede materialer. Android 13 systemet giver dig frihed til at installere næsten alle læseapps.

Fordele:

  • Farveskærm for illustrerede bøger og tidsskrifter
  • “Fuld” Android-funktionalitet
  • God skærmkvalitet med 300 PPI for sort/hvid
  • Støtter alle større e-bog formater, herunder epub
  • Kraftfuld processor 

Ulemper:

  • Højere pris end konkurrenterne
  • Kortere batterilevetid end sort-hvide skærme
  • Lidt stor
  • Ikke vandtæt

Se billigste pris på den på PriceRunner her:

ONYX BOOX Go 6 (2024) – 6″ – 32GB

Pris: ca. 1.500 kr.

En mindre og mere bærbar version af vores testvinder, perfekt til brugere der primært læser romaner og ikke har brug for farveskærm.

Fordele:

  • Kompakt 6-tommer størrelse
  • Samme Android-fleksibilitet som Color 7
  • Støtter alle større e-bog formater, herunder epub
  • Fremragende batterilevetid
  • Skarp 300 PPI skærm
  • God pris-kvalitet ratio

Ulemper:

  • Ingen farveskærm
  • Mindre skærm kan være udfordrende for PDF-filer
  • Ikke vandtæt

Se billigste pris på den på PriceRunner her:

Kobo Clara BW 16GB

Pris: ca. 1.000 kr.

Kobo’s seneste tilbud kombinerer simpliciteten fra traditionelle ebook readers med moderne funktioner som ComfortLight Pro og vandtæthed. Denne model er i Februar 2025 kåret som “bedst i test” af TÆNK, sammen med 2 andre modeller. 

Fordele:

  • Excellent batterilevetid (op til 6 uger)
  • IPX8 vandtæt
  • ComfortLight Pro med justerbar farvetemperatur
  • Brugervenlig interface

Ulemper:

  • Begrænset til Kobo økosystemet (medmindre du sideloader)
  • Ingen Android-apps
  • Mindre kraftfuld processor

Se billigste pris på Kobo Clara BW 16GB på PriceRunner her:

Amazon Kindle Paperwhite (2024) 16GB

Pris: ca. 1.500 kr.

Den klassiske Kindle Paperwhite fortsætter med at være et solidt valg for Amazon Prime-medlemmer og fans af Kindle Store.

Fordele:

  • Lækker integration med Amazon økosystemet
  • Fantastisk batterilevetid
  • IPX8 vandtæt
  • Stort udvalg af bøger i Kindle Store
  • Konkurrencedygtig pris

Ulemper:

  • Låst til Amazon økosystemet (Medmindre du sideloader)
  • Begrænset formatunderstøttelse
  • Reklamer på lock screen (medmindre du betaler ekstra)

Se billigste pris på Amazon Kindle Paperwhite (2024) 16GB på PriceRunner her:

Derfor er ebogslæsere bedre at læse på

Ebook readers tilbyder flere fordele over tablets og smartphones når det kommer til læsning:

Mindre stress for dine øjne: E ink teknologien reflekterer lys ligesom papir i stedet for at udsende det. Dette reducerer øjenbelastning betydeligt, især ved længere læsesessioner. Du kan læse i timevis uden den træthed, du ville opleve på en LCD eller OLED skærm.

Batterilevetid: Hvor din smartphone skal lades dagligt, holder en ebook reader uger eller endda måneder mellem opladninger. E-ink skærme bruger kun strøm når siden skiftes, ikke mens du læser. Der går altså væsentlig længere tid mellem opladning.

Fokus på læsning: Uden konstante notifikationer fra sociale medier, e-mails og apps, kan du fordybe dig fuldt ud i din bog. Dette fører til bedre koncentration og større læseglæde.

Læsning i sollys: I modsætning til tablet-skærme, der bliver næsten ubrugelige i direkte sollys, fungerer e-ink skærme faktisk bedre jo mere lys der er. Dette gør dem perfekte til læsning udenfor, uanset om de er ved poolen eller på stranden.

Vægt og ergonomi: De fleste ebook readers vejer mellem 160-200 gram sammenlignet med tablets der ofte vejer 400-500 gram. Dette gør læsningen meget mere komfortabel.

Hvor lang er batterilevetiden på ebook readers?

Batterilevetiden på moderne ebook readers er imponerende og varierer afhængigt af brug:

Sort-hvide e-ink enheder som Kindle Paperwhite og Kobo Clara kan holde 4-8 uger ved normal brug (30 minutter dagligt læsning med baggrundsbelysning på 50% og Wi-Fi slået fra det meste af tiden).

Farve e-ink enheder som ONYX BOOX Go Color 7 har kortere batterilevetid – typisk 1-3 uger afhængigt af hvor meget du bruger farve-funktioner og Android-apps.

Faktorer der påvirker batterilevetiden på din e-bogslæser:

  • Baggrundsbelysning: Højere lysstyrke dræner batteriet hurtigere
  • Wi-Fi brug: Konstant forbindelse reducerer batterilevetid
  • Sideskift: Hyppige sideskift bruger mere strøm
  • Android-apps: Avancerede funktioner på ONYX enheder bruger mere energi

For at maksimere batterilevetid, slå Wi-Fi fra når du ikke synkroniserer, juster baggrundsbelysning til det lavest acceptable niveau, og sæt enheden i slumretilstand når den ikke bruges.

Skal jeg vælge en ebook reader med eller uden farveskærm?

Valget mellem farve og sort-hvid afhænger af dit læsemønster og budget:

Vælg farveskærm hvis du:

  • Læser mange illustrerede bøger, børnebøger eller kogebøger
  • Ser tegneserier / grafisk noveller
  • Læser tidsskrifter og aviser regelmæssigt
  • Vil have mulighed for at fremhæve tekst i forskellige farver
  • Ønsker maksimal fleksibilitet og Android-funktionalitet

Vælg sort-hvid hvis du:

  • Primært læser romaner og non-fiction uden illustrationer
  • Prioriterer lang batterilevetid
  • Ønsker den laveste pris
  • Ikke har brug for avancerede funktioner
  • Fokuserer udelukkende på læseoplevelsen

Farveskærme er stadig relativt nye i e-ink verdenen, og teknologien forbedres konstant. Nuværende farve e-ink har lavere kontrast og mindre levende farver end traditionelle skærme, men er stadig meget læsevenlig sammenlignet med tablets.

Hvad koster en ebog?

Prisen på e-bøger varierer betydeligt afhængigt af flere faktorer:

Nye bestsellere: 150-250 kr. for populære nye udgivelser fra store forlag. Disse priser matcher ofte fysiske bøger ved lanceringen.

Ældre titler: 50-150 kr. for bøger der har været ude i et stykke tid. Mange klassikere kan findes for under 50 kr.

Indie og selvudgivne bøger: 20-80 kr. Uafhængige forfattere prissætter ofte deres bøger lavere for at tiltrække læsere.

Gratis bøger: Tusindvis af klassiske værker er tilgængelige gratis, da deres ophavsret er udløbet. Derudover tilbyder mange forfattere første bog i en serie gratis for at tiltrække nye læsere. I Danmark får du adgang til tusindvis af bøger gratis på eReolen!

Abonnementstjenester: Tjenester som Kindle Unlimited (99 kr./måned), Scribd Mofibo, og Storytel tilbyder adgang til tusindvis af bøger for en fast månedlig pris.

Biblioteker: Danske biblioteker tilbyder gratis adgang til tusindvis af e-bøger gennem eReolen og lignende tjenester. Dette kræver kun et gyldigt bibliotekskort.

Tilbud og kampagner: Amazon, Kobo og andre forhandlere kører jævnligt kampagner hvor populære bøger sælges til stærkt reducerede priser eller endda gratis.

Vores anbefaling

Er du en bogorm, så er en ebook reader det rigtige for dig.

Vores anbefaling vil klart være ONYX, da du her kan få adgang til gratis bøger. 

Se de mest populære ebogslæsere på PriceRunner her:

Opsummering
Bedste ebook reader
Emne:
Bedste ebook reader
Opsummering:
Den bedste ebook reader. Det væsentligste er at du har mulighed for at hente bøger fra flere forskellige platforme og at den er let at læse på.
Skrevet af:
Original artikel af:
Hvilken.dk
Logo:

Relevante Artikler:

Bedste bluetooth højtaler

Bedste bluetooth højtaler

Markedet er oversvømmet med trådløse Bluetooth højttalere.  Så hvilken skal du vælge? Vi har udvalgt nogle af de mest...

Bedste powerbank

Bedste powerbank

I en verden hvor vi er konstant afhængige af vores elektroniske enheder, er en pålidelig powerbank blevet et...

Hovedtelefoner – Bedst i test

Hovedtelefoner – Bedst i test

Er DIT liv også for kort til dårlig lyd? Så skal du have fat i én af de 5 trådløse høretelefoner, som vi anbefaler. De...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *