
Irriterende!
Det var min første tanke da jeg så mit brusearmatur kom med “dryp-pause-dryp” fra håndtaget til at skrue op og ned for varmen.
Godt nok var det et GROHE armatur – men dog med 13 år på bagen…
Indholdsfortegnelse
Her hvordan det så ud:
Jeg havde en idé om at det kunne repareres – og hvorfor ikke forsøge selv – du ved formentlig godt hvad det koster, hvis man skal have vvs hjælp til at skifte det 🙂
Spoiler alert!
Det endte med at jeg skiftede hele brusearmaturet – da det simpelthen blev for omstændigt at bestille dele, reparere mv.

Jeg endte med GROHE Precision Start som jeg her ca. 6 måneder efter fuldt ud kan anbefale.
Du kan købe det her:
I guiden får du:
Guide til reparation guide til at skifte til nyt og mine anbefalinger til valg af brusearmatur bedst i test.
Uanset – here goes:
Guide til at reparere dit dryppende brusearmatur
Du skal have lukket for vandet. Herefter kan du vælge at pille armaturet af – men du kan også sagtens lade det sidde på, men du reparerer.
Start med at pille dækslet af:

Herefter skal du have løsnet det grå plastik:

Hvis det ikke er ligetil – kan du lægge det i blød en halv times tid i noget afkalker:

Herefter løsner du termostaten:

Den kan godt sidde ret godt fast – så brug evt. en skruetvinge. Hvis du er heldig – handler det nu “bare” om at fjerne kalken under de pakninger du kan se.
Herefter samler du det igen – og vupti – det burde være fint igen!
En lang kamp
I mit tilfælde, var det så uheldigt at en pakning havde løsnet sig mellem den grå og sorte del, og jeg kunne ikke skille delene ad. Efter 2 timers kamp og flere rifter på fingrene – gav jeg op 🙁
Resultatet – det dryppede fortsat – og familien var ikke helt tilfreds med lukket vand i nogle timer 🙂
Det jeg i stedet skulle have gjort, var at købe et nyt blandingsbatteri til bad. Det koster under 950 kr. og så får du altså et sprit nyt kvalitetsarmatur, der ikke er præget af mange års kalk. Og så tager det under 5 minutter at skifte brusearmatur!
Det nye ser sådanne ud:

Havde jeg fået det fixet men nye pakninger – kunne der være gået få år før jeg skulle på den igen på siden hvor man skruer op og ned for vandet.
Derfor er min anbefaling:
Skift det!
Og se – det er rigtig nemt – og kan gøres på 10 minutter. Det er endda helt lovligt at skifte selv, forudsat du kan lukke for det kolde og varme vand.
Sådan kan du skifte brusearmatur
4 nemme trin til at skifte dit blandingsbatteri til din bruser:
- Luk for det kolde vand og varme vand
- Skru det gamle armatur af
- Sæt det nye på (husk pakninger)
- Tænd for vandet
Start med at lukke for det kolde og varme vand for at skifte brusearmatur.
Skru det gamle armatur af. Det gør du ved enten at at bruge en papegøjetang, svensknøgle eller fastnøgle. Bruger du en papegøjetang risikerer du at ridse skruen, der holder armaturet fast til væggen.

Herefter sætter du den nye på:

Til sidst tænder du for vandet – og så skulle der gerne komme vand ud.
Se video af det her:
BEMÆRK – jeg glemte pakninger i denne video ved montering af brusearmaturet. Så er det ikke særlig tæt – så husk pakninger når du monterer 🙂
Hvilket brusearmatur er bedst i test?
Der er mig bekendt ikke foretaget pålidelige danske test af blandingsbatterier til bad så mine anbefalinger er generelle anbefalinger som du bør overveje ved valg af brusearmatur.
Tænk over følgende:
- Hvor vigtigt er det med garanti?
- Skal armaturet være særligt vandbesparende?
- Skal det have særlig funktionalitet?
Garanti og kvalitet
Kvalitet koster – det ved vi alle! – og dog?
Efter at have researchet markedet er der efter min opfattelse ikke nødvendigvis bedre komponenter i f.eks. et dyrt GROHE armatur og et billigt GROHE armatur – det er således i høj grad “design” du betaler for.
Der findes 3 populære udbydere på det danske marked:
- Damixa – Se modeller her>>
- Hans Grohe – Se modeller her>>
- GROHE – Se modeller her>>
Der findes naturligvis flere udbydere – men de har ikke et ligeså stort udvalg som de 3 nævnte modeller.
Men hvad skal du vælge?
Hans Grohe er GROHEs kinesisk producerede modeller og dermed ikke helt på højde med det de selv producerer under GROHE mærket, hvor de kan levere hele 5 års “begrænset” garanti på produktet. Damixa er dansk design og produktion.
Jeg endte ud med GROHE Precision Start armaturet, grundet de 5 års garanti og det faktum at jeg egentlig var ret tilfreds med at det gamle holdt i 13 år.
Vandbesparende armatur
Nogle modeller produceres med ekstra vandbesparende funktioner. Hvis det er vigtigt for dig – så overvej følgende:
Skal det have særlige funktioner?
Mange modeller i dag har termostat, beskyttelse mod skoldning, og en “eco” funktion hvor du skal trykke en knap ned for at øge vandtrykket.
GROHE har i mange armaturer turbostat funktion som holder den samme temperatur gennem hele badet, uanset om der er ændringer i vandtilførslen (f.eks. er der i nogle ejendomme fald i trykket når der bruges vand fra køkkenet samtidig med at du er i bad).
Andre kan lukke helt for tilførslen for at sikre mod skoldning.
Har du tips & tricks?
Så skriv en kommentar og lad os alle blive klogere 🙂


0 kommentarer