Robotplæneklipper test – Landroid M500 Plus

top besked

Du får i denne anmeldelse:

  • Konkret og omfattende test af Worx Landroid M500 Plus robotplæneklipper
  • Tips og tricks til installation (VIGTIGT) 
  • Hvad du skal være opmærksom på ved valg af robotplæneklipper generelt

Anmeldelsen er lavet for at guide dig til det rigtige valg, for dig.

Bemærk at:

En robotplæneklipper vil – uanset mærke – tage lang tid at sætte op, så gør det som et hygge projekt, men vil i den lange løb spare dig tid og give dig en flottere plæne!

Se bedste pris på PriceRunner på M500 Plus her:

Landroid M500 Plus på græs forfra

Worx Landroid M500 Plus test

Valget af robotplæneklipper er svært!

Der er mange modeller at vælge imellem og prislejet varierer en del.

Jeg endte med én af de “billige” modeller – Landroid M500 Plus, med tilføjelse af antikollisions øjne og lidt ekstra kabel og pløkker.

Modellen hedder også WR165E eller Worx 2021.

Jeg har samlet mine erfaringer og hvad du skal være særligt opmærksom på, så du kan få en lettere installation HVIS du vælger samme model 🚜

Jeg skal nok komme til selve testen af Worx Landroid M500 Plus lige om lidt – og er du utålmodighed – så giver denne video dig the basics: – men ellers lidt om markedet for robotplæneklippere: 

Et svært marked at navigere i

Robotplæneklipperne findes i mange forskellige prisklasser og det kan være svært at finde ud af, hvad der retfærdiggør prisforskellen på flere tusinde kroner fra de billigste til de dyreste.

Går du ind og læser test på eksempelvis pricerunner bliver Husqvarna Automower 310 testvinder, hvor eksempelvis den tidligere model af Landroid M500 får en (og hold nu fast) 26. plads.

Men:

Prisforskellen er altså også fra ca. 5.000 kr. og op til 10.000 kr. 

Det betyder for mange (i hvert fald mig) en del!

Læg dertil at:

Søger du efter popularitet på pricerunner: – Så er Landroid M500 sjovt nok det mest populære valg.

Jeg er sikker på at det er på grund af 3 ting:

  • De rammer den helt rigtige pris vs. performance 💰
  • Der udvikles konstant på forbedringer 👍
  • Tillægsudstyr

Pris vs Performance

Landroid M500 Plus rammer lige i hjertet når vi taler pris vs. performance.

I modsætning til de billigste modeller, der enten ikke kan klippe til kant eller ikke har en App med programmeringsmuligheder har M500 adgang til virkelig mange features som ellers kun er tilgængeligt i dyrere modeller.

Udvikles konstant

Der frigives flere gange om året opdateringer, der optimerer den måde Landroid kører på, features i app’en og andre ting.

Du får altså mulighed for udvidet funktionalitet og forbedret køremønstre, selv om det er lang tid siden at du har købt din maskine. (Bemærk dog at også Worx, ligesom du kender det fra din smartphone, har en dato hvor de ikke længere udvikler til din model, hvorfor det bedst kan svare sig a købe så ny en model som muligt, hvis du vil have adgang til en længere udviklingstid).

Tillægsudstyr

Jeg tror ikke der findes den gadget du ikke kan få til din Landroid M500 plus. Og det er lige fra klistermærker til at give den personlighed, til avanceret udstyr som off-road hjul hvis du har en meget kuperet græsplæne eller kollisionssystem (ACS), der sørger for at den selv “kan se” forhindringer på græsplænen og køre udenom.

Hvad er med i pakken og installation af Worx Landroid M500 Plus

Okay…

Det her afsnit bliver langt.

Men:

Det er vigtigt hvis / når du kommer til installationen.

Springer du for let over installationen vil du opleve fejl og frustrationer – så gør dig selv den tjeneste (om ikke andet når du har købt) at læse manual og denne guide grundigt igennem!

Når du køber din Landroid M500 Plus er der følgende med i pakken:

  • Manual(er)
  • Base station og installationspløkker til denne
  • Oplader til basen
  • Afgræsningskabel (130 meter)
  • Pløkker (180 stk) til fastgørelse af afgrænsningskabel
  • 2 x samlemuffer til brud / forlængelse
  • Batteri (20V 2Ah)

Det er der i pakken

Manualer:

Endelig en manual med virkelig gode illustrationer og dybdegående forklaringer til installation.

Jeg vil klart anbefale at læse manualerne igennem, på trods af at du vil få mange af de samme tips i denne artikel.

Manualer til Landroid M500 Plus

Det står i stor kontrast til den manual man eksempelvis får med en Nilfisk højtryksrenser, som er lige til at smide ud!

Base station og oplader

Der er ikke så meget i denne del – og så måske alligevel…

Men:

Sørg for følgende:

  • Installation i HELT plant niveau og godt græs / eller fliser
  • Opladeren skal være i tørvejr
  • Skru basen fast
  • Sørg for 80 cm lige afgrænsningskabel ved indkørsel og 30 cm lige kabel ved udkørsel

Er din base ikke installeret på et område, der er helt plant og med god solid græsstruktur vil du opleve flere fejl når den forsøger at køre til og fra basen.

Hvis muligt så installer den gerne på fliseområde (forudsætter at du kan køre afgræsningskablet under fliserne, og at fliserne ligger i direkte niveau med græsset), da ind og udkørsel er hårdt ved græsset, og at græsområdet ved basen bare aldrig bliver rigtig godt…

Opladerdelen er i 2 dele. Selve opladeren skal være i tørvejr, f.eks. i et skur eller lign. De 2 dele skrues sammen, når du har lagt kablet som du vil. Sørg for at vende det rigtigt så 1 + 2 passer sammen:

Opladerkabel del 1
opladerkabel del 2

Der er både talangivelse og et lille hak – men der er flere der er kommet til at presse tingene sammen – så tjek det lige en ekstra gang.

Vent med at tilslutte strømmen til stikkontakten at du har sat det hele sammen.

Basen klikkes fast med “hovedet” og skrues fast i jorden med de medfølgende skruer:

Hovedet monteres på basen med skruer

Det er vigtigt at du sørger for 80 centimer afgræsningsledning på den ene siden og 30 cm på den anden side.

Jeg havde oprindeligt monteret den således her, hvilket resulterede i alt for mange fejl i form af at robotten kørte ud over afgrænsningskablet: 

Oprindelig position M500 Plus

Der var for kort afstand til at køre ind, så den ikke ramte lige nok på oplader stikket, og når den så kørte forbi, kørte den ofte ud over afgræsningskablet, hvilket betød at den manuelt skulle sætte ind.

Så sørg for at følge vejledningen 😎

I den nye position går det perfekt: Mere en god afstand på begge sider – hvor den kører perfekt ind.

Ny placering af base

 

Afgrænsningskablet

All right!

Det her er det vigtigste.

Men:

Også det, der tager længst tid – At lægge selve afgræsningskablet.

Hovedreglen er at:

Kablet skal ligge 26 cm fra kanten. Hjørner laves med ca. 45 graders hjørne og skarpe vendinger laves med den trekant, der er i æsken.

Lyder det forvirrende?

Det er det også, indtil man lige kommer i gang.

Lad os kigge lidt nærmere på det.

De lige stykker:

Hold dig ca. 26 cm fra kanten. Du kan gå lidt tættere på, men du øger risikoen for at den kører fast hvis den kommer for tæt på områder hvor den kan falde ned.

Kører din plæne plant med en fliserække kan du sætte grænsekablet 10 cm fra fliserækken, således at din Landroid kører med det ene baghjul oppe på fliserne og det andet baghjul på græsset. Derved får du klippet helt ud til kanten.

Du kan benytte det medfølgende papstykke som afstandsstykke:

26 cm afstandsstykke

Når du møder bløde buer:

Kør i nogle “spidse” vinkler langs buen, uden at de bliver for spidse.

Blød bue punkter

Ved 90 graders “lukkede” hjørner:

Del hjørnet op, så den kører i 2 x 45 grader i stedet.

lukkede 90 graders hjørne

Ved 90 graders “åbne” hjørner:

Benyt den medfølgende trekant, der sidder i pappet på kassen:

Trekant med åbne hjørner

Det er altså en genistreg af worx at inkludere dette i den emballage de alligevel skal bruge til at beskytte og levere robotplæneklipperen i!

Er du det mindste i tvivl så vil jeg klart anbefale at lave en kort testbane, så du kan se hvordan den opfører sig.

Tidsmæssigt vil du tjene det ind mange gange i forhold til hvis du lægger hele grænsekablet og oplever fejl af forskellig grad!

Testbanen kan du lave på 2 måder: 

  • Klippe et kort stykke ledning af (anbefales hvis du alligevel har ekstra ledning)
  • Tage hele ledningen af rullen og teste

Tager du hele ledningen af rullen vil du blive irriteret når du skal lægge den, så hvis du har ekstra ledning, ville jeg ofre 10-20 meter kabel og få testet af, så du ved at maskinen, oplader, basestation osv. virker inden du går i gang med hele plænen.

Fordelen ved at tage hele rullen er at så er du sikker på at der kontakt igennem hele kablet uden brud.

Når det er sagt – så tog jeg hele rullen af 🤣 – men det koster dig altså 20-30 minutter i ekstra tid på at rullen ledningen ud.

Hvis du har områder du er usikker på hvordan skal lægges, kan du lægge en løkke af kanttråd, så du har mulighed for nemt at rette til i området, uden at klippe hele tråden!

Det ser således ud:

Løkke med ekstra ledning

 Ovenstående er bare en simpel guide.

I praksis bør du prøve dig frem med hvad der virker bedst for dig, og hvor stor “risiko” du vil tage i form af at den sidder fast / kører uden for kablet i forhold til at få et lidt dårligere klipperesultat.

Jeg har valgt den sikre løsning hvor jeg godt ved at den IKKE klipper helt ud til kanten, da den kommer til at køre en del af sæsonen uden observation.

Det vil sige at jeg ikke får klippet hæk, grene mv. der kan komme til at blokere dens vej.

Havde jeg mulighed for at kigge til den dagligt, ville jeg have optimeret bedre!

Uanset – lad os komme videre!

Pløkker

Der skulle efter sigende følge 180 pløkker med. Jeg har ikke talt dem  men det skal nok passe 😁

De skal sættes med ca. 80 cm mellemrum. Du skal brug en hammer (og en tang til rettelser).

Afstand pløkker

Det er ikke afgørende at du er præcis med afstanden når du gør det, jeg vil faktisk anbefale at du bruger lidt færre pløkker end anbefalet, da du så nemmere kan tilrette ved eventuelle fejl.

Lad være med at hamre dem helt i bund i plænen, til du er sikker på at de skal være hvor de er!

Første gang du kører maskinen langs kanttråden, sørger du for at sætte den på den højeste klippehøjde, så du minimerer risikoen for at maskinen klipper kanttråden over.

Når du så er helt sikker på at den er der, kan du sagtens gå efter og give ekstra pløkker og hamre i bund, for at minimere risikoen for at den kører ledningen over. 

Samlemuffer til brud / forlængelse

Du får 2 stk. med.

Husk at gemme dem, da de er lidt anderledes end din “normale” samlemuffe.

Der er nemlig en pakning, der “trykkes ud”, når du har sat samlingen sammen og klipset den i bund med en tang.

Jeg brugte min ene til forlængelse – og den fungerer perfekt – når den vel og mærke bliver presset hårdt i bund på den blå “knap”. læg gerne 2 pløkker til at sikre både at samlemuffen kommer godt ned, men også at der ikke bliver trukket for hårdt i ledningerne.

samlemuffe kanttråd

Batteri

Der er ikke så meget “hokus pokus” i monteringen.

Åbn batterilågen og lad batteriet glide i.

Batteriet sættes i

Mit bedste tip i forbindelse med batteriet er at:

Når det bliver vinter:

Så tag batteriet (og robotten for sig selv) med indenfor, og sørg for at opbevare begge dele frostfrit.

Så er du også sikker på at den kan starte næste sæson. 

Konfiguration af Worx Landroid M500 Plus

Nu burde du have klaret selve installationen trin for trin, og du kan derfor tænde på stikkontakten.

Jeg gjorde i øvrigt det at jeg skjulte strømledningen uden fliserne her: (Du kan se en lille sort ledning ved skuret, ved golfboldene)

Skjult ledning med strøm til M500

Hvis alt er konfigureret korrekt (indtil videre), burde du se et klart grønt lys i din base station:

Basen lyser grønt

Du kan også risikere at der er fejl et sted, i så fald vil basen lyse rødt:

Rød lampe - fejl på afgræsningskabel

I mit tilfælde var det ene kabel ikke afisoleret godt nok, hvilkede forårsagede den røde diode.

Det virker som om systemet er _meget_ følsomt, så der skal ikke meget til før signalet er væk.

Jeg synes at:

Her kunne Worx godt have leveret et kabel med i en bedre kvalitet, og de tapper, der holder kablerne fast burde efter min mening være skrueterminaler i steder for “klips”.

Det virker i hvert fald som om at det kabel jeg købte løst er mere solidt.

Wire missing Landroid m500 Plus

Uanset:

Det blev løst – og du skal nu manuelt tage din Landroid hen i basen, og sørge for at de 2 ladepunkter rammer og herefter burde din Landroid starte op i displayet.

Du skal nu i gang med at hente software og udføre softwarekonfigurationen.

Displayet vil begynde at blinke langsomt, der indikerer at den oplader.

Min opsætning er foretaget via iPhone på wifi, men kan på iPhone også gøres via bluetooth. Android opsætning kan være anderledes!

Det kan sagtens være at konfigurationen ændrer sig i forhold til tidspunktet for anmeldelsen, så jeg har ikke alle konfigurationstrin med.

Her er plads til lidt forbedring fra Worx side da:

I forbindelse med opdatering maskine / firmware opdateres menustrukturen på robotten, men i appen, henvises der til nogle menuvalg, der ikke længere eksisterer (i forbindelse med wifi opsætning). Så selv om jeg fik det til at virke, var det ikke helt logisk.

Hent og konfigurer Landroid softwaren

Hent Worx Landroid på Aplle App store

Du vil efter opstart blive bedt om at scanne QR koden på din robot. Den finder du i låget hvor du monterede batteriet. 

QR kode Landroid

Efter du har scannet QR koden skal telefonen og Landroid kobles sammen. For mig krævede det et par forsøg, men det lykkedes til sidst. Du skal have indtastet PIN kode (0000) og så skal du have startet App Link under genereal settings. 

Det gør du via “hjulet”  på toppen, der kan dreje og trykkes ned. Svært at forklare – men nemt i praksis.  Du kan sagtens senere ændre koden til noget andet en 0000. 

Indtast pin kode 0000
I general settings vælges app link

Der er et par trin mere – men du skulle gerne ende ud med følgende:

Din Landroid er tilsluttet

Herefter er min anbefaling at du starter med at foretage en firmware opdatering. Den sikrer dig den nyeste funktionalitet og optimal navigeringsevne. 

Firmware opdatering

Det tager lidt tid, men du kan følge med på displayet på din robot efter et par minutter, så du ved at den er i gang med opdateringen:

Downloading new firmware

Kør testrute

Herefter er du endelig klar til at køre din testrute 😅

Det gør du ved at vælge “start kantrutine”.

Gå tur med din M500 Plus og se om den rute den kører går tilpas ud til kanten som du gerne vil have det, eller om der er grene eller andet i vejen på ruten.

Det kan naturligvis være svært at se om den klipper præcis som du gerne vil have det, afhængig af længden på græsset, men som udgangspunkt burde du gerne få en god idé om det.

Foretag eventuelle justeringer og gentag kantklip indtil du er tilfreds.

Optimer konfigurationen

I app’en kan du optimere konfigurationen.

Det gør du ved at angive græstype, plænestørrelse, aktivere “beskyt pindsvin” funktion og ved at tilpasse dage / tidspunkter du ikke vil have at den kører.

Der er temmelig meget at justere og det vil være individuel præference for hvordan du gerne vil have opsætningen til at være.

Men kort fortalt.

Du kan justere rigtig mange ting! – Hvilket for en gadget nørd – er vildt fedt!

Du kan se min opsætning her:

Min græsplæne

På min 300 kvadrameter have, har jeg sat den den til at må køre hver dag, på tidspunkter den selv må finde ud af, så længe det ikke er efter  kl. 18, og med tilkobling af “red pindsvinene”

Red pindsvin

Hvordan klipper den så?

Vi er ikke gået al den opsætning igennem kun for sjov!

Og jeg kan trøste dig med:

At den klipper FREMRAGENDE! 

Du får en flot lige skær, og den er særdeles grundig UDEN helligdage!

Jeg har taget mig selv flere gange i bare at kigge på den i 5-10 minutter! 🙈

Det eneste jeg måske savner i forhold til en robotstøvsuger er forudsigelighed i klippemønstret.

Det er lidt forskelligt fra gang til gang – så hvis jeg nu lige ville have gang i et havespil, kan jeg ikke rigtig boltre mig og så vide at den først kommer om 20 minutter, for den kan være i hele haven

Finder selv hjem

Når den er ved at løbe tør for batteri så finder den selv hjem og tilsikrer dermed at den ikke står midt på græsset løbet tør.

Følg med fra App’en

Du kan i din app få besked om når den kører eller hvis der er kritiske fejl. Det fungerer også selv om du ikke er hjemme, sålænge at din M500 Plus er koblet til wifi.

Beskeder i aktivitetslog

 

Ekstraudstyr

Der findes en lang række ekstraudstyr. Hvis vi ser bort fra almindelige sliddele (knive), er top 5 af ekstraudstyr

  • Ekstra kabel og pløkker
  • Ekstra knive
  • Garage
  • ACS
  • Off road dæk

Ekstra kabel og pløkker:

Ekstra kabel og ekstra pløkker er selvsagt kun nødvendigt hvis du enten vil lægge et stærkere kabel fra start, du vil forlænge, eller du vil sikre din ledning bedre mod at blive klippet over.

Du kan få en original forlænger pakke, pløkker og knive her>>

Ekstra knive:

Ekstra knive er en nødvendig del. Der sidder 3 stk. under maskinen. Det er med vilje at de ikke sidder helt fast og kan bevæge sig frit. Afhængig af din løbende vedligeholdelse og kørselsmønster så vil de blive slidt i varierende hastighed. Regn dog med 1-2 sæt pr. sæson.

Du kan få blade her>>

Garage:

Fås i 2 forskellige udgaver. Der er fordele og ulemper både ved begge garager og i det hele taget ved at have en garage.

Fordelen er at du med en garage vil du sandsynligvis få en lidt længere levetid på maskinen pga. mindre slid fra vejret, og skyggen vil sikre bedre mod overophedning.

Ulempen er at regnforsinkelses funktionen, der gør at den ikke slår græs i regnvejr, vil fungere dårligere, når regnsensoren ikke bliver våd.

Du kan få en garage her>>

ACS

ACS står for Active Collision System. Det er ikke en nødvendig del, men gør det lettere og mere sikkert at køre med din robotplæneklipper.

Populært set bliver det kaldt øjne:

Word Landroid ACS

De er super simple at montere og gør at du slipper for at indhegne træer og andre objekter i  din have. (Monteres ved at vippe noget plastik op, montere to stik og skrue fast – BUM – færdig.)

Er du kommet til at lade din trillebør stå? Intet problem – den kører udenom.

Har du midlertidigt sæt et vandbassin op? Intet problem – den kører udenom. (Med risiko for at systemet skulle fejle 🤣)

Én ting har den dog svært ved – og det er tværpinde på trampoliner, da de ligger så lavt at den har svært ved at se dem og så sætter sig fast på dem. Bedste løsning på dette (efter min mening) er at grave tværpindene ned og lægge græsset tilbage ovenpå.

Derved er der kun de vertikal ben tilbage, som den godt kan finde ud af at håndtere.

Skal du vælge kun én addon – skal det være denne!

Off-Road dæk

Har du en meget kuperet plæne kan det godt svarer sig at købe offroad dæk. De står bedre fast og sikrer at du ved skråninger ikke i samme grad har dæk, der bare står og “spinner” og derved får gravet sig ned i og ødlegat græsplænen.

Af andre “gadgets” kan nævnes: Kunstgræs, off limits, radio link, opgraderet batteri mv. Jeg kommer ikke ind på dem her, da artiklen bliver for lang – men har ud konkrete spørgsmål, så stil dem endelig i kommentar tråden!

Vedligeholdelse

HUSK altid at pille batteriet fra og brug handsker når du vedligeholder din M500 Plus!

Modsat M500 burde du kunne spule bunden af M500 Plus med rindende vand.

Jeg har ikke testet det endnu, og selvom jeg ville elske at benytte en højtryksrenser på den, vil jeg ikke anbefale det.

Gør i stedet det at du løbende vender den om og tager en mindre børste med stive hår, og renser den.

Se her hvad der har samlet sig på 3 uger: 

bunden af maskinen SOM NY m500 PLUS
bunden af maskinen efter 3 uger

Knivene kan du benytte en skruetrækker til at rense.

Skruetrækker til knive

Selve pladen, der blandt andet registrerer hvis du løfter den er slem til at samle skidt.

Der samles skidt under pladen

Sørg for at få det ud, så det ikke sidder og gnaver og forhindrer funktionalitet.

Du får den ikke som ny – men du kan få den til at se fin ud med 5 minutters vedligehold én gang om måneden:

5 minutters vedlighold af bund og knive

Derfor skal du vælge Worx Landroid M500 Plus

Landroid M500 Plus er på ingen måde perfekt.

Men:

Den klipper godt, har en god pris og bliver opdateret med funktionalitet og forbedringer jævnligt.

Jeg synes godt man kan mærke at:

Robotplæneklippere lige er et par år bagud i forhold til robotstøvsugere i deres intelligens.

Alligevel er der én overskyggende grund til at vælge en Worx robotplæneklipper over andre.

Og det er:

Deres Facebook gruppe Worx Landroid Danmark

Der er så utrolig meget hjælp at hente derinde, både fra andre brugere med den samme model som dig – og så med direkte linje og hjælp fra Worx Danmark. 

Det er helt unikt og direkte årsag til anbefaling.

Anbefalede produkter

Ofte spillede spørgsmål om robotplæneklippere

  • Kan jeg få en robotplæneklipper uden afgrænsningskabel?

    Ja – du kan godt få robotplæneklippere uden afgrænsningskabel. Men forvent ikke mirakler! De er stadig i de tidlige udviklingsstadier.

    Opsummering
    Dato
    Primære produkt
    Worx Landroid M500 Plus
    Min vurdering
    41star1star1star1stargray
    Produkt
    Worx Landroid M500 Plus
    Pris
    DKK 5899
    Tilgængelighed
    Available in Stock
  • Hvilken robotplæneklipper skal jeg vælge?
    Hvis du gerne vil have muligheder for opdateringer, stærk support, rimelig pris og tilpasningsmuligheder vil jeg anbefale Worx M500 Plus

    Opsummering
    Dato
    Primære produkt
    Worx Landroid M500 Plus
    Min vurdering
    41star1star1star1stargray
    Produkt
    Worx Landroid M500 Plus
    Pris
    DKK 5899
    Tilgængelighed
    Available in Stock
  • Kan jeg selv installere grænsekabel?
    Ja – du kan sagtens selv installere. Det tager dog nogle (mange) timer at tilpasse korrekt

    Opsummering
    Dato
    Primære produkt
    Worx Landroid M500 Plus
    Min vurdering
    41star1star1star1stargray
    Produkt
    Worx Landroid M500 Plus
    Pris
    DKK 5899
    Tilgængelighed
    Available in Stock
Opsummering
Dato
Primære produkt
Worx Landroid M500 Plus
Min vurdering
41star1star1star1stargray
Produkt
Worx Landroid M500 Plus
Pris
DKK 5899
Tilgængelighed
Available in Stock

Relevante Artikler:

6 Kommentarer

  1. Jonas H.

    Til spørgsmålet kan man købe robotplæneklipper uden afgrænsningskabel?
    Ja, det kan du nemt. Så er det blot en gps basseret løsning, som nok er mere henvendt til firmaer der vil have logoer i plænen eller folk med for mange penge ☺

    Svar
  2. hans

    Hej – der er åbenbart flere størrelse kabler (tykkelse) – kan de bruges (samles) med forskel på tykkelse ? og hvilken samlemuffe er den bedste (nedgravet) da der også er forskellige – har lige købt model 165E

    Svar
    • admin

      Hej Hans,
      Ja – de kan samles med forskel på tykkelse. Den bedste samlemuffe er de medfølgende, da der presses en væske ud ved samling, som sikrer kablerne mod fugt / vandindtrængning (også ved nedgravning). Har du ikke flere kan du finde dem her: https://hvilken.dk/nordicsamlemuffe. Mvh Anders

      Svar
  3. Chriista Funder

    Jeg har både forhave og baghave..ikke forbundet…kan jeg købe ekstra kabel og ekstra ladestander og så bare bære maskine frem og tilbage?

    Svar
    • admin

      Hej Chriista,
      Ja – det kan du godt. Robotten er ikke klogere end at den afsøger kabelgrænsen.

      Svar
  4. Thomas Haarder

    Endelig en helt jordnær og fantastisk anmeldelse af Worx Landroid M500 Plus 🥰 Den har jeg ledt længe efter…

    Jeg sidder med 2 forskellige hjemmesider og har smidt 2 forskellige robotplæneklippere i kurven… Var meget i tvivl, da alle anmeldelser er gode og det er svært at se hvem der måske er blevet påvirket/betalt 😟

    Jeg har taget min beslutning pga dig… Denne anmeldelse er så fin, menneskelig og dejlig jordnær… Du besvarede en masse spørgsmål jeg sad med og gjorde det hele lidt lettere 👍

    Hvis du har en YouTube kanal med gode test/idéer, så send lige et link…

    Venlig hilsen
    Thomas

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *